Hvad blev der af tværfagligheden i matematiktimerne?

På det seneste deltog jeg i en virtuel konference om fremtidens matematikundervisning og fik der lejlighed til at tænke over, hvad der vil ske de næste 10 – 20 år med faget.

Et af mine budskaber var en påstand om, at matematikken til forskel for i dag vil bevæge sig ind i en ny tværfaglighedsperiode.  Tilbage i 70’erne og op igennem 80’erne var der et stort fokus på at se matematik som et beskrivelses- og analysemiddel til omverdenen. Lærere fra dengang og jer, der var elever dengang, kan måske erindre metodiske trends som værkstedsundervisning, storylineforløb, projektarbejde, featureuger, emneuger osv. Mange af disse tilgange til undervisning blev kraftigt reduceret op gennem 90’erne og ind i 00’erne samt 10’erne. I denne periode var der en tendens til at faget lukkede sig om sig selv – måske grundet internationale test – nationale test – mere fokus på fagets mål osv. Nu blev det fx it i matematik, undervisningsdifferentiering i faget, evaluering, marginalelever, de matematiske kompetencer osv. som blev fokuspunkter. Man kan bl.a. i EVA rapporten om matematik på mellemtrinnet fra 2006 læse:

"I dag er der en tendens til at matematikfaget lever sit eget liv uden større samspil med de andre fag."

Min påstand er, at man ofte ser, at pædagogiske og didaktiske strømninger foregå i bølgelignende funktioner – som figuren viser, og at man i de kommende årtier vil se en opblomstring af den tværfaglige dimension eller måske mere enkelt en øget anvendelsesorienteret matematikundervisning.

Men hvad kunne begrunde en sådan opblomstring?

1.

I dag er der en vis forvirring omkring kompetencebegrebet, idet der både huserer et ”alment kompetencebegreb” og et matematisk kompetencebegreb. Det almene kompetencebegreb opererer med personlige merværdier, som rækker ud over en tilegnet faglighed

I bogen ”Kompetence - Hvad, hvorfor og hvordan?” (2012) skriver Knud Illeris:

 ”…at der på ingen måde findes en entydig forståelse af hvad kompetence er, og på den anden side en vis enighed om at det drejer sig om at være i stand til at handle i relation til såvel kendte, ukendte som uforudsigelige situationer”

I det almene kompetencebegreb indgår der en bred vifte af kvalifikationer, som ud over viden og færdigheder også inddrager elementer som empati, kreativitet, opfindsomhed, fantasi, fleksibilitet, intuition, kritisk sans, selvstændighed m.m. - og dette set i relation til de situationer, som der kan opstå i den aktuelle virkelighed.

Min forestilling er, at der vil blive et øget pres for at få det personlige og situerede ind i fagenes selvforståelse – så vi i matematik vil se en sammensmeltning af de to kompetencebegreber. En sammensmeltning som kunne pejle mod en øget inddragelse af omverdenen som udgangspunkt for undervisningen.

2.

IT vil presse på for at få en afklaring af, hvad færdigheder skal være i matematik. De gamle dyder som fx klassisk solid og hurtige regnefærdigheder på papir og evnen til at gennemføre raffinerede geometriske konstruktioner er under forandring. Der synes således at være tidslommer i skoleforløbet, hvor man har brugt meget tid på sådanne færdigheder, der nu åbner for plads i undervisningen til tværfaglighed.

3.

De mange digitale værkstøjer gør det muligt at beskrive og analysere selv komplekse problemstillinger situationer fra virkeligheden – oveni købet tidligt i skoleforløbet. Det gør det også muligt for elever i matematikvanskeligheder at være deltagende.

4.

Jeg tror, der bliver et øget behov for at fokusere på stk. 3 i fagformålet som siger:

Stk. 3 … eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Med det store udbud af data, hvor der skal skelnes og sorteres mellem relevante og irrelevante informationer til en given problemstilling fra virkeligheden, hvor der skal kontrolleres og efterregnes på udsagn, hvor man skal forholde sig til beskyldninger om ”fake news” osv. vil afkræve matematiske evner for elever som kommende kritiske samfundsborgere.

Afslutningsvist skal jeg pointere, at hensigten med mit oplæg ikke er at gentage de tværfaglige metodiske trends fra fortiden – men snarere at genopfinde tanken i en ny og tidssvarende form.