Hvordan står det til med matematikundervisningen i Danmark?

I den offentliggjorte TIMMS rapport december 2012 om, hvordan 4000 elever i 4. klasse har klaret sig og hvilke holdninger de har til faget, er der et par ting, som bør kalde på opmærksomheden.

Umiddelbart ser resultatet fornuftigt ud idet Danmark ligger på 13. pladsen ud af 52 mulige lande, ovenikøbet med en fremgang på 14 point fra sidste undersøgelse i 2007, svarende til ca. 3%. Det er vel ikke så ringe.

Trænger vi lidt dybere ind i resultaterne og deres sammenhænge giver det anledning til flere  bekymrende miner. Vi er overraskende dårlige til at knække den negative sociale arv. Danmark er blandt de 10 lande, hvor den negative sociale arv har størst betydning for resultaterne (12%). De højtpræsterende elever udgør kun ca. 10% af gruppen af de socialt svage børn, mens næsten halvdelen er blandt de 25% elever med laveste færdigheder. Der er således tale om relativt få børn, der opnår gode matematikfærdigheder på trods af en svag social baggrund.

I analysen afsløres det at der ikke er sammenhæng mellem klassestørrelse og TIMMS resultaterne - ej heller  sammenhæng mellen antallet af lektioner og resultaterne.  Det er både en national og international konstatering. Specielt lektionernes antal er fremme i øjeblikket ved den nye politiske aftale ”et faglig løft til Folkeskolen” hvor matematik har fået tildelt en time ekstra - og tak for det. Men kvantitet gør det åbenbart ikke alene - der skal kvalitative ændringer til.

TIMMS afslører også overraskende, at faget IKKE er så populært, som man måske kunne tro. Kun hver 3. elev er positiv over for faget og kun 10 lande ligger lavere end os. Ser man på en anden supplerende TIMMS undersøgelse godt nok med kun 300 elever og godt nok 7. klasses elever i 1999 svarer 80% , at de godt/meget godt kan lide faget. Derudover viser TIMMS 2011 at kun 30% af eleverne mener de kan klare faget? (Der er kun 14 lande som har et lavere procenttal). Hm…

Det kunne kalde på særlig opmærksomhed på 4. klasse. Er der ved at ske et skred i fagets popularitet? Eller er det noget særligt med 4. klasse? Er det eftervirkningerne af den faseopdelte skole som nu viser sig? Det kunne være interessant at undersøge om denne manglende popularitet fortsætter eller der ”rettes op på den” gennem de efterfølgende klassetrin.

Supplerer vi med PISA 2009 får vi yderligere anledning til bekymring, idet der er mange indikatorer, som viser overraskende dårlige resultater for pigerne. Gennem de sidste 3 PISA  undersøgelser (2003, 2006 og 2009) har pigerne specielt i Danmark klaret sig overraskende dårligt i forhold til drengene. Vi kan aflæse en betydelig forskel mellem, hvad piger og drenge på 8. klasses opnår af point. I gennemsnit for hele PISA 2009 er der en forskel på 6 point - I Danmark er den 16 point. Vi er på 14. pladsen i udsving mellem drenge og piger. I resten af Norden er der kun en mindre forskel i drengenes favør svarende til OECD gennemsnittet. Noget af den samme tendens viser sig i resultaterne for matematik afgangsprøverne 2012. Her scorer pigerne i gennemsnit lavere end drengene men højere i alle andre fag.

Og hvorfor så det? Vi ved det ikke. Der foreligger mig bekendt ingen undersøgelser, som kan give svaret.

Skulle vi opsamle en bekymringsliste til det kommende skoleår kunne jeg således anbefale dig at have en særlig opmærksomhed på dine elevers fagopfattelse og selvtillid i 4. klasse, om der er særlig forhold som favoriserer drengene og om der er en social slagside i dine normer i matematik.

God vind i det nye år.