Bent Lindhardt

Blog

ITsmart men ikke fagligt i orden

Det store fokus, der i dag er på at udvikle folkeskolen mod mere it anvendelse, har skabt et boom af nye produkter, som umiddelbart virker smarte, men som indholdsmæssigt er dybt betænkelige.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg havde egentlig planlagt at skrive videre på kompetencetænkningen som en fortsættelse af min sidste blog men en mail kom i vejen. En mail som bad mig se på endnu en ny app, der åbenbart var anbefalet af flere eksperter som god til matematikundervisningen. Der var således henvisninger til sådanne anbefalinger på TV2s hjemmeside og endda Folkeskolen.dk selv.

Den anbefalede app bærer navnet Sensei Learning - og har som ide at hjælpe eleverne med at lære at regne rigtigt. De to ingeniører, der står bag, skriver selv

”Hvis man laver en fejl i en opgave, hjælper Sensei Learning barnet videre, ved at give konkret hjælp.

Det synes umiddelbart sympatisk men producenterne har tilsyneladende ikke fulgt udviklingen af faget, og hvad der foreskrives gennem Fælles mål.  I Fælles mål siges det med al tydelighed:

Det er centralt, at læreren udfordrer og støtter de enkelte elever på en måde, så eleverne udvikler deres regnestrategier på baggrund af deres talforståelse frem for at lære procedurer for opstilling og udregning. Der sigtes ikke mod opøvelsen af standardiserede algoritmer

Ovenstående står i kontrast til programmets opfattelse af regning, der mere ligner et fag, som det var for ca. 40 - 50 år siden, da vi havde rigtige kladdehæfter fyldt med rigtige regnestykker, som var sat i kolonner og der var sat to streger under facit og … Sådan tænkes der bare ikke mere. I dag forlader vi gradvist denne ”rigtige regnemetodetænkning” og bevæger os mere mod hovedregning, regnestrategier, overslag og brug af digitale værktøjer. Papirregning som en klassisk standardalgoritme er en døende færdighed, der mere skal tænkes som en notatregning - se en blog jeg tidligere har skrevet om det.

Inde i programmets hjælpefunktion ser man anvisninger på, hvordan man skal tænke og hvordan man skal regne rigtigt. I hjælpeteksten står der for eksempel om subtraktionen 501 - 245:

Bent Lindhardt

Lektor på University college Sjælland Formand for DanSMa - dansk specialmatematik. Forfatter og redaktør på mange lærebøger i matematik for folkeskolen Koordinator i Kompetencecenteret for matematikdidaktik for UC Lektor i matematik ved læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk

  1. Hvis du skal låne og naboen er 0 skal du først låne fra den næste
  2. Lån 10 fra den nabo som ikke er 0.
  3. Lån derefter 1 fra sen nye 10’er
  4. Skriv 10 over det tal du skal regne
  5. Nu kan vi minusse 1’erne som her bliver ( 10 + 1) - 5 = 6

Jeg undlader at indgå i fagsproglige bemærkninger til teksten og forholder mig udelukkende til den tænkte regneforskrift. Programmet synes at mene at der kun er en standardalgoritme i subtraktion, hvilket så sandelig afslører uvidenhed eller også et fravalg, som ikke fremgår tydeligt. Man kunne supplere med fx ”fylde op” metoden eller kulturelt anderledes metoder som nogle af de etniske klassekammerater kan have med hjemmefra. Til forskel for denne tænkning ønsker vi i dag at eleverne har en multimetodisk tilgang til beregning og ikke en monometodisk - og det gør vi fordi alt, alt for mange mennesker har regnet bevidstløst uden at forholde sig til det de regnede med. Man har fokuseret mere på at udføre regnemetoden rigtigt end strategisk at vurdere hensigtsmæssige regnemetoder og at have forventninger til resultatet fx gennem overslag.  

Lad os se på ovenstående regnestykke i en moderne sammenhæng.  Her forventer vi at eleven kan tænke regnestrategisk enklere end ovenstående fx ved at tænke:

  1. 501 - 245 er det samme som 500 - 244.
  2. Afstanden mellem de to (fx ved hop på den tomme tallinje) giver 6 + 50 + 200 altså 256.

Sensei Learning er ikke enestående - der er andre programmer som kunne være lige så relevante at diskutere - men det illustrerer godt det generelle problem, at det sprøjter ud på markedet med alverdens mere eller mindre betænkelige it-produkter, som kan forblænde. Alle kan lave alt uden det kommer gennem en kvalitetsdiskussion. I traditionel forlagssammenhæng har der altid indgået en eller anden redaktionel virksomhed, hvor kvaliteten af et produkt er blevet drøftet og vurderet. Dette kvalitetsdiskuterende led er i mange sammenhænge helt væk i dag. Det betyder, at andre faggrupper eller personer som engang har gået i skole og i deres private lønkammer har fantaseret sig til, hvad skolefaget matematik er i dag, kan udgive hvad som helst - når som helst. Og ofte er det it-løsninger, som brager ud af skærmen med blinkende lygter, truttende elefanter og hoppende grise. Det virker sjovt og motiverende og så - lader man matematikdidaktikken i stikken. Det er også bemærket at it-konsulenter i deres iver i kommuner indkøber produkter, som ikke er tilstrækkelig kvalitetsbedømt af matematiklærerkyndige personer - en rigtig god opgave for fx et vejledernetværk.

Bolværket mod det her må være et fagligt stærkt fagteam - som i fælleskab sætter produkterne under lup inden de umærkeligt bare glider ind i undervisningen. Et stærkt fagteam bør kunne sætte sig ud over det ”smarte” og afgøre kvaliteten af den matematik som man beder eleverne beskæftige sig med. Min påstand er, at der allerede nu er utroligt meget bras - som fylder alt for meget. Produkter, som man burde revurdere brugen af. Ikke fordi man behøver afskaffe dem, men være mere kritiske over for til hvad og hvornår.

Til forskel for andre må jeg på det bestemteste fraråde anvendelse af dette program ud over som curiositet.