Bent Lindhardt
Blog
Jeg gider ikke, hvis det ikke kan bruges til noget
Jeg har for nylig afsluttet første del af et projekt, hvor alle matematiklærerne på en EUD institution deltog på tværs af en lang række erhvervsuddannelser. I forløbet blev der sat fokus på de elever, som havde særlige vanskeligheder med at gennemføre og tilegne sig de nødvendige matematiske færdigheder. Det er indtryk derfra, jeg tager udgangspunkt i.
Som en begyndelse valgte jeg sammen med en kollega at undersøge, hvordan det stod til med den matematiske begrebstilegnelse i et udvalg på 111 elever - altså et forsøg på at afkode det gennemsnitlige forståelsesniveau. Det skal siges, at eleverne kun er et udpluk af de elever, som har matematik og at de er udvalgt ud fra praktiske ladesiggørlige grunde. Det kan således ikke påstås at være stringent repræsen-tativt, men det rummer trods alt ca. 50% af dem der har matematik på dette tidspunkt. Det kan dog give anledning til overvejelser og en debat.
De anvendte spørgsmål tog udgangspunkt i det norske kortlægningsmateriale, som benævnes KIM - Kvalitet i matematikundervisningen udviklet i starten af 2000. De anvendte opgaver er såkaldte diagnostiske opgaver, som indeholder muligheden for at afsløre misopfattelser.
Testen afslørede flere faglige områder, som synes særligt vanskelige.
1. Det drejer sig fx om decimaltal og division hvor
- 35% af eleverne har vanskeligheder med at svare på følgende opgave: Skriv 3 hundrede 7 enere og 4 tiendendele som tal
- 28% af eleverne ikke mener at der er nogen tal mellem 6,45 og 6,46
- 17% springer opgaven 126 : 6 over. 5% løser ikke opgaven rigtig.
2. Det drejer sig om fx måling og geometri hvor der i en opgave vises et kvadrat med en angivet sidelængde på 3 cm.
- 9% springer opgaven over. 7% kan ikke beregne omkredsen rigtigt
- Ca. 20% kan ikke beregne arealet rigtigt.
3. Det drejer sig om positionssystemet
- Ca. 20% kunne ikke svare på følgende opgave
Sæt ring omkring det tal, som indeholder 25 hundrede og 4 tiere.
250040 25040 2504 2540 Ingen af dem
Som supplement kan nævnes, at der er tendenser til, at nogle elever konsekvent springer opgaver over, som indeholder tekst.
Udover den diagnostisk test havde jeg lejlighed til at udspørge eleverne om deres holdninger til faget. Det afslørede en meget enslydende holdning uafhængig af hvilken erhvervsretning eleverne tilhørte. Hvis man ikke oplevede, at matematikken kunne bruges til noget, var den ikke interessant.
Jeg spurgte også ind til, om de kunne lide matematik i en skala fra 1 til 10. Den blev justeret ved mødet med en gruppe automekanikere, hvor der blev spurgt, om der var mulighed for at svare 0. Det viste sig meget brugbart idet ca. halvdelen af et smedehold markerede, at deres interesse for matematik var nul. Industriteknikkerne var mest positive med vurderinger på i gennemsnit ca. 5 - 6.
Hvad kan vi bruge den viden til?
Som sagt skal tallene tages med et gran salt, men det kan måske give anledning til problemstillinger, som bør forfølges.
Indledningsvis skal vi ikke falde i den grøft, at vi skal klage over, at folkeskolen ikke gør det godt nok. En klagesang, som går gennem hele uddannelsessystemet. Universitetet klager over gymnasiet, gymnasiet klager over folkeskolen, de ældste klasser klager over de yngste klasser, indskolingen klager over børnehaveklassen osv.
Jeg tror, vi skal erkende, at matematik er svært - meget svært. Det bundfælder sig ikke i eleverne i så udpræget grad, som man forestiller sig. Det betyder, at selv om det faglige emne har været på planen og været gennemført - ovenikøbet gang på gang - så er der en del elever, som ikke tilegner sig stoffet.
Det kunne også tyde på behovet for en bedre fordybelsespraksis. En praksis hvor man bliver bedre til og afsætter mere tid til at fokusere på centrale faglige pointer. En praksis, Hvor man i højere grad overvejer, hvad der er ”nice to know” og hvad der er ”need to know”.
Elevernes forhold til faget matematik oplever jeg måske mere bekymrende end deres manglende faglige færdigheder. Her kan klagesangen over for folkeskolen give mening, for jeg tror ikke det er erhvervsskolerne, som er grunden til den negative oplevelse. Den har de med sig. Matematik opleves åbenbart som et fag, der er løsrevet fra omverdenen og på den måde er ubrugeligt.
Jeg tror dog erhvervsskolerne kan gøre noget, som kan vende holdningen og forbedre det faglige niveau, men jeg tror også, at man i folkeskolen kan lære noget om egen undervisning ved at høre på, hvordan erhvervsskolerne oplever deres elever og de behov de har for at klare erhvervsuddannelser.
Jeg opfordrer derfor til mere udviklingsarbejde om forbedring af matematikundervisningen på erhvervs-skolerne, men også til flere brobygningsprojekter mellem folkeskolen og erhvervsskolerne, hvor man ser på den del af vores fagformål der lyder:
”..at de (eleverne) kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.”