På vej mod nye mål

I det forgange skoleår har jeg haft det privilegium at deltage i udformningen af de nye læringsmål for matematik – samt tilhørende læseplaner. De skulle efter sigende være endeligt vedtaget politisk for en uge siden. Dvs. at de skoler, som har meldt sig til at følge den nye folkeskolelov, snart kan se det endelige indhold. I den sammenhæng sender jeg et par kommentarer, som du kan have i baghovedet, når du læser dem.

1 Alle læringsmål er skrevet som målpar bestående af et færdighedsmål og et tilhørende vidensmål

Færdigheder opfattes ofte i matematik som løsning af opgaver af meget lukket og snæver faglig karakter. Det er dog ikke i harmoni med den tænkning, der ligger bag ved færdighedsbegrebet i de retningslinjer der er udstukket af ministeriet for de nye fælles mål. Her beskriver man en langt bredere definition som fx indbefatter problemløsning i matematik. De færdigheder man anvender i læringsmålene er altså ikke den samme slags færdigheder, som dem man traditionelt anvender i matematikundervisningen fx i færdighedsregning. Så færdigheder er ikke bare færdigheder.

2 Alle fag har fire kompetenceområder.

I matematik består de fire kompetenceområder af Tal og algebra, Geometri og måling, Statistik og sandsynlighed samt af Matematiske kompetencer. Dvs at man i matematik har nogle faglige kompetencer som er kompetencer og noget stof som også er kompetencer – hold tungen lige i munden her. Man kan formodentlig allerede nu se, at der kan opstå en vis forvirring, når der tales om kompetencer – for er det de matematiske kompetencer defineret i faget eller er det de generelle kompetencer (defineret af OECD og brugt af ministeriet). Så kompetencer er ikke bare kompetencer.

3 Indholdet i et undervisningsforløb skal tænkes som en sammensmeltning af kompetencemål og stofmål

I skrivegruppen har vi lagt op til at bruge KOM- rapportens anbefaling af en matrixmodel, hvor stof udgør den lodrette søjle i matrixen  og de matematisk kompetencer den vandrette række . Tanken er, at man i sædvanlige undervisningsforløb kombinerer mål fra de matematiske kompetencer med mål fra stofområderne. Det skal dog bemærkes, at det er en generel tilgang til et undervisningsforløb, idet der naturligt nok er situationer, hvor man kun opererer med stof, fx når man træner gangetabellen og situationer, hvor man kun arbejder med matematiske kompetencer fx når man forsøger at finde vinderstrategier i et spil.

 4 De nye læringsmål er skrevet i forløb og faser, der angiver en progression fra 1.- 9. klasse

Man kunne forveksle de tre faser inden for hvert af forløbene 1. – 3.., 4. - 6. samt 7. – 9. klasse som klassetrinsmål, men det er det ikke. Det er, som det er skrevet, kun en progression. Der vil således være mål inden for en fase, som vil kræve meget tid måske mere end et år og andet som vil kræve begrænset tid fx 3 uger.  I den skrivevejledning faggrupperne har været underlagt, har der desuden været et krav om, at når et læringsmål var beskrevet første gang måtte det ikke gentages i senere læringsmål. Fx står der i 3. fase 1. forløb ” Eleven kan udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal”. Dette læringsmål, som for øvrigt skal tænkes udført med helt enkle tal så ”man snuser” til disse regningsarter, forventes ikke at være færdigt efter man har arbejdet med det i den beskrevne fase men forventes at være begyndt. Det er op til dig som matematiklærer at bringe det ind i en gentagende eller mere kompleks sammenhæng på senere klassetrin.

… og så to bekymringer

I nogle af de debatter, der har været ført om lovudkastet til faget matematik, tyder noget på, at man kan læse læringsmålene mere matematisk formelt end de er tænkt. Målene er holdt i et matematisk fagsprog for at være så stringente som muligt, men det er ikke det samme, som at vi fra skrivegruppen ønsker, at matematik skal rulles tilbage til en rigid realskolematematik. Vi forestiller os, at du som lærer oversætter det beskrevne til et meningsfuldt, interessant og anvendeligt indhold, som motiverer og udfordrer så mange elever som muligt.

Den anden bekymring drejer sig om, at målstyringen kan ende i noget der kunne ligne programmeret undervisning, som nogen af os husker fra en forgangen periode. En undervisningsform, som byggede på en hierakisk og forsimplet træning af færdighed på færdighed.  Den ses desværre på vej i nye smarte kommercielle udgaver. Et eksempel jeg er stødt på har titlen VOKAL, som omsætter læringsmål til enklere pejlemærker/spørgsmål for at hjælpe læreren – på klassetrin. De skriver selv:” VOKAL benyttes til at kortlægge og evaluere eleverne i forhold til de enkelte fag”. Nogle af spørgsmålene er imidlertid i modstrid med, hvordan der skal arbejdes med fx regnestrategier efter såvel de ”gamle” som de nye mål.  I 4. klasse skal læreren fx vurdere ”Om eleven kan gennemføre minusstykker, hvor man skal ”låne” – som lægger op til en standardalgoritmetænkning som er forladt for mange år siden. Udover det er de pejlemærker, der er udvalgt meget lidt repræsentative for de mål, der er i såvel gamle som nye Fælles Mål.

Med disse ord ønskes alle en god sommer – vi ”skrives ved” til august.