Sandhed eller statistik?

Jeg dedikerer dette blogindlæg som en sommerhilsen til de utroligt mange samvittighedsfulde og dygtige matematiklærere, som jeg har mødt i det ganske land i dette skoleår. Matematiklærere, som har evnen til at udvikle sig selv og deres undervisning. Matematiklærere, som gennem passion og engagement skaber interesserede og forståelsesstærke elever. Matematiklærere, som i de rammer der nu er, skaber resultater.

Jeg skriver til jer for at sætte et stort stærkt egetræsskaft i ryggen på jer, så I kan få ranket ryggen til det nye skoleår. I indeholder mere visdom end omverdenen krediterer jer for og I måske selv tror.

Jeg skriver til jer, fordi jeg oplever en skov af konsulenter og faglige missionærer, som glemmer at tage jer med i diskussionen om læring og undervisning. Jeg bemærker alt for ofte debatter ude på skolerne og i kommunerne, som kvæles af evidensspøgelset om hvad der virker og ikke-virker. ”Nu skal man ikke længere undervise efter synsninger men viden”, som det lyder – underforstået, der er noget, der er rigtigt og noget som er forkert.

Jeg havde for nogle uger siden fornøjelsen af at høre en de meget refererede forskere i den internationale higen efter læringseffekt - John Hattie. Selv han forholder sig tvivlende – og det endda over for sin egen forskning. Han betoner med rette, at det, han har produceret, ikke er sandheder men sandsynligheder.  Han beskriver i sin rangliste af læringseffekive metoder fx at der generelt og statistisk set er en stor effekt på feed back. Men han er også forsker nok til at erklære, at sandsynligheder ikke er det samme som det enkelte tilfælde dvs  at man i den kontekst der er på jeres skole med de elever og de rammer I har måske gør sig noget andet gældende – og det er jer han appellerer til. Det ved I bedst og skal tages alvorligt for.

I Danmark er det også godt  gang i effektrapporterne.  Der er bl.a. kommet en rapport, som konstaterer at undervisningsdifferentiering ikke virker og at klasser med hyppige test skaber bedre læringsresultater end klasser med få test. Med hensyn til det første er det lidt pudsigt at et ministerielt krav nu nedskrives som ligegyldigt. Med lidt fornuft kan man måske også undre sig over hvordan man har målt det – hvad tænker man er undervisningsdifferentiering og hvad er det for en differentiering som er foregået der hvor man åbenbart mener at have indfort det eller ... Med hensyn til det andet er resultatet ikke i sammenhæng med de internationale forskningsresultater – så hvad skal man her vælge? Derudover er det interessant at selvsamme Hattie peger på, at der er forskel  på om man har undersøgt overfladeviden hos eleverne eller fordybelsesviden. Nyudgivelsen ”Mathematical litteracy” fra Rambøll lavet for undervisningsministeriet, om hvad der virker, bliver af ledende fagdidaktiker beskrevet som videnskabeligt makværk – så hvem skal man tro? Mange erindrer måske også denne store trend omkring læringstile, som nu er banket helt ud af banen idet man i effektforskningens navn erklærer at det ikke virker. Og sån’ er der en sund og naturlig kritisk debat om hvad forskningen egentlig siger, men som i formidlingens tragt med en skov af konsulenter bliver gjort til sandheder. Det istedet for at inddrage jer i en dialog om hvordan hverdagen ser ud i jeres hoved og i jeres arbejde. Jeg inviterer derfor til en respekt for jeres helhedsorienterede skøn og kvalitative vurderinger. Det er jer der kender konteksten og eleverne. Jeg appellerer til at man fra lederlag og øvrigheder ser jer og hører jer men appellerer selvfølgelig også til at I lytter til tanker og resulater fra den fagdidaktiske forskning. Min mission er at få det frem som jævnbyrdige udsagn.

Med det skal jeg byde jer alle en god sommer og glæder mig til vi skrives ved.