Starters

”Eleverne sidder hver dag i skolen og ser med undren på …… at læreren bliver dygtigere og dygtigere.”

Udsagnet blev leveret af tidligere professor Sten Larsen DPU på et tidspunkt i et foredrag, jeg deltog i for en del år siden - et udsagn, som jeg altid har syntes var meget rammende.

I mange beskrivelser af matematikundervisningen er læreren ”på” i meget lang tid inden eleverne aktiveres. Det har bl.a. Arne Mogensen i sin Phd afhandling (2014) kortlagt gennem videooptagelser af en undervisningslektion i 50 ottende klasser. Her konstaterer han en vis forskellighed, men med lidt generaliserede briller på kan man regne sig til at i ca. 50% af alle lektioner, taler læreren mere end 20 minutter enten ved at gennemgå hjemmearbejdet eller forklare nyt stof - inden eleverne er i aktivitet.

Generelt kan man vel sige, at iscenesættelse af dagens indhold og arbejdsproces fra lærerens side giver meget mening, men der er pædagogiske sideeffekter, som bør bemærkes. Lærerens iscenesættelse kan blive til lærerens selviscenesættelse, som kan bevirke en for høj grad af passivitet og ”ståen af fra” fra elevside. Man kan tale for meget og for længe, inden eleverne inddrages med det resultat, at paratheden og motivationen til ”dagens arbejde” for nogle elever er stærkt reduceret.

Undervisning er ikke underholdning - men det er alligevel lidt interessant, hvilke anslag man anvender for fx at fastholde seere i en film.  Her opererer man med fænomenet en teaser - en kort intro på 2 - 3 minutter. Det kan være et mord som bliver begået spekulativt som pirrer nysgerrigheden, det kan være en hurtig præsentation af et særligt spændende miljø eller personer osv. Man kunne selvfølgelig indlægge snedige påfund med dramaturgiske anslag i iscenesættelsen af sin undervisning, men det kunne også gøres anderledes - man kunne lade eleverne skabe motivationen ved egen kraft.

Jeg foreslår, at man indleder undervisningen med, at eleverne er den aktive part frem for læreren. Det behøver ikke være lange forløb -  vi taler blot om 5 - 7 minutter - men det, at eleverne oplever en aktiv deltagelse - hvor der bliver grint, diskuteret, undersøgt og talt matematik. Det kan være en lille konkurrence - en gåde - et spil - en øvelse. Lad det ikke være individuelle træningsopgaver, men noget som appellerer til en social sammenhæng. Det behøver ikke altid være noget nyt. Den samme gode aktivitet kan sagtens genanvendes. En sådan indledning giver også frihed til at have et par individuelle samtaler med nogle af eleverne eller klare praktiske ting til lektionen. Det skal selvfølgelig tilstræbes, at det er en aktivitet, som er forenelig med dagens emne - men det er ikke afgørende. Det centrale er, at det har en positiv effekt på elevernes motiverende holdning og parathed til dagens arbejde.  

Jeg kan give et par eksempler til emnet negative tal fra 6. klasse:

1) Et spil: Ved emnet de hele tal kan man spille Tolv tæsk. Her spiller eleverne typisk to og to. Man har 10 tal i sort kulør og 10 kort i rød kulør. Tre kort på hånden for hver deltager. De røde kort er de negative tal - de sorte er de positive tal. Det handler nu om ved skiftevis at trække kort og lægge kort ned at få enten +12 eller -12.

2) Makkerøvelse: To og to øver man sig i dagens 3 - 4 fagord fx modsatte tal, negative tal, fortegn osv.

3) En konkurrence; Hvem finder flest forskellige resultater man kan få på 5 min, hvis man må bruge alle fire regningsarter og tallene -6, -4, -2, 0, 2, 4, 6

God fornøjelse