UPS – der er en mundtlig prøve til sommer!

Der er bestemt god grund til at opprioritere den mundtlige matematik. Megen fagdidaktisk forskning i dag, som vedrører forståelse og tænkning i matematik, sætter fokus på, at der skal tænkes i sproglig sammenhæng. Vi har endda forskere, som opererer med, at forståelse er kommunikation og ikke kun midlet til forståelse. Altså, der skal ord på matematikken – det er samtalen, der fremmer forståelsen. Det synes derudover at være bemærkelsesværdigt at resultaterne til den skriftlige prøve var dårligere straks efter afskaffelsen af den mundtlige prøve i 9. klasse, dog uden dette er analyseret grundigt.

Der er bestemt også grund til, at man sukker blandt lærerne som skal i gang. I den ministerielle udmelding for den mundtlige prøve er der lagt et øget pres på lærerne, idet de skal have et større fokus på udvalgte matematiske kompetencer. Så det er ikke bare en gentagelse af den tidligere mundtlige prøve. Nu skal kompetencerne have en ”ordentlig tur i møllen”, så matematiklærerne i Danmark ved at de findes.  Forståeligt nok set med ministerielle briller, idet en af de nyeste EVA-rapporter taler deres klare sprog. Der er meget få der læser Fælles mål og dermed meget få der bruger det som målstyring for deres undervisning. Skal det ændres radikalt, ved vi fra megen forskning at ændrede prøveformer smitter betydeligt af på undervisningen og er således en effektiv form til at styre forandring. Så kan de lære det!

Men der er grænser for al ting – og måske er vi ved at overskride den her. Det er selvfølgelig rimeligt, at man som uddannet matematiklærer har viljen til at lade sit fagsyn og læringssyn udfordre, men det er ikke rimeligt gøre lærere handlingslammede. Det skaber kun afstand og modstand. Når jeg lytter ”på vandrørene” rundt omkring, kan jeg mærke en frustration knyttet til, hvordan man skal håndtere vurderingen af kompetencerne til den mundtlige eksamen. En frustration, som kan være frugtbar, idet den kan være igangsætteren til en faglig diskussion blandt ligemænd men desværre også en frustration, som kan blive en indestængt følelse af frygt for at være dum og utilstrækkelig.

Det er vel egentlig jer jeg skriver dette indlæg til. Jeg skriver til jer, fordi I skal sænke skuldrene og lette hjertet, for der er ikke mange i Danmark, som har styr på det her – og slet ikke evaluering af kompetencerne. Os, der har arbejdet i feltet i mange år, er også usikre, og uden at udlevere nogen, oplever jeg stadig mange forskelligartede tolkninger rundt omkring i de ”højere fagdidaktiske kredse”, af, hvad disse kompetencer egentlig er for noget – og endnu flere, som ikke er afklaret på, hvordan de skal beskrives i en eller anden graduering. Du kan roligt regne med, at din censor har det på samme måde.

For ganske nylig var jeg med til at afslutte et treårigt forsøg i Slagelse kommune om kompetencer i praksis fra 7. – 9. klasse (KOMPIS projektet - man kan finde rapporten på www.kommat.dk under publikationer.) Her har der i en treårig periode været brugt mange resurser fx med konsulenthjælp udefra for bl.a. at detektere nogle tegn for fx at være kompetent til matematisk modellering osv. Det er gennemgående, at det ikke er så let det her.  Men det er dog en start. Der skal en længere mental tilvænning til at indse, at matematik ikke kun er produkter som viden og færdigheder, men også vedrører processer som det at ræsonnere, generalisere, modellere osv. som ligger i kompetencerne. En sådan tilvænning tager tid – lang tid, og vi er kun lige begyndt.

Tal med din fagkollega om det – og foren jeres frustration. Få ro på og ”keep it simple”, så eleverne ikke bliver gidsler i denne frustration. Vi er på mange måder alle nybegyndere. Brug hinanden i den kommende tid til at inddampe nogle tegn hos eleven, som I vil vurdere som eksempler på, at de har den ene eller den anden kompetence. Saml jeres observationer sammen i en fælles bank af sådanne iagttagelser. Det kunne være ræsonnementskompetencen og elevens  evne til at bruge ”hvis … så” relationer fx ”Hvis siden på kvadratet bliver dobbelt så stor, så må arealet blive fire gange så stort” (…og som kan have forskellige sproglige udformninger)

Der florerer udsagn om, at man skal udskille de enkelte kompetencer fra hinanden, så der fx er én opgave i ræsonnementskompetencen og én opgave i modelleringskompetencen. Det er givet muligt at sætte et hovedfokus i en opgave, men vær opmærksom på, at når eleven arbejder kan der naturligt indgå andre kompetencer, som jeg mener, du skal gribe i situationen og ikke dømme irrelevant. Der er en særlig grund til at”kompetencebladene” i den såkaldte ”kompetenceblomst” går ind over hinanden.

Derudover ser jeg gode muligheder i, at du generelt tager udgangspunkt i matematisk modellering, idet erfaringen er, at mange af de andre kompetencer ofte er i spil sammen med denne proces. Det skal selvfølgelig være klarlagt for eleverne, at du undervejs ønsker, at de demonstrerer de andre kompetencer så de fx kan lade et eller ræsonnementer indgå, så de viser evnen til matematisk kommunikation osv. Husk dog, at udover at der står ” Der prøves i elevens matematiske kompetencer” så står der også ” at (eleven skal) vise matematiske kompetencer, viden og kunnen” samt ” anvendelse af faglige begreber, metoder og arbejdsmåder”. Det må vel tolkes som at kompetencerne alene gør det ikke - det skal holdes op mod, at der er noget stof som skal i spil og der skal måles en anvendelse af faglige begreber og metoder m.m. som jeg opfatter som en forståelsesfaktor af en eller anden grad.

Forsøg at se sommerens prøvelse som en udfordring. Ja – det er som sagt svært, men hvis både du og dine kolleger – og jeres censorer accepterer at det er et eksperiment, og hvis I sætter tid af til at udveksle erfaringer kan det her måske alligevel berige den daglige undervisning mere end du måske ser lige nu