Klasseledelse i billedkunst - Mine strukturer og vaner

1. HÅNDEN

Når jeg rækker hånden op, betyder det 3 ting:

• Stop med det, I er i gang med
• Ti stille
• Kig på mig

Jeg går ikke videre, før alle gør alle ting.

2. Gruppeborde

4 personer ved hvert bord.  Børnene har ikke faste pladser, men der må max. være 2 piger og 2 drenge ved hvert bord. Min erfaring siger, at det at blande piger og drenge ved bordene fungerer bedst både mht. ro og samarbejde.

3. Arbejdsfordeling med og uden numre

Metoden bruges både ved opstart og oprydning. Jeg vil meget gerne undgå, at alle vænner sig til kun at sørge for sig selv. Samarbejde og fællesskab vægtes højt.

• Med numre a la CL

Dette kan være en god måde at lære et hold at strukturere tingene på – jeg bruger det særligt til de små, som endnu ikke er så gode til at læse det, jeg skriver på tavlen. Jeg siger: Alle 1’ere henter sakse til ALLE ved bordet, alle 2’ere henter papir til alle ved bordet, alle 3’ere osv.

• Uden numre

Her skal børnene selv aftale, hvem der gør hvad. Altså hvem der henter sakse til alle, hvem der henter blyanter osv. Jeg skriver op på tavlen, hvad der skal bruges, og så skal de selv tjekke op, om de har skaffet det hele.

4. Gennemgang

• Jeg instruerer, dernæst spørgetid
• Siger værsgo, når de må gå i gang som tegn på, at beskederne er givet. På den måde har de fået al info med i stedet for at skifte fokus til at finde ting.
• Giver ikke al info på en gang. Introduktion, dernæst elevarbejde, mere instruktion, så elevarbejde osv.
• Bruger tavlen til billedeksempler, tegner for, skriftlige instrukser/info/materialeoversigt.

5. Oprydning er for ALLE til ALLE er færdige! Fælles ansvar.

• Man skal stå på egen plads, når man er færdig
• Alle ved, hvor de skal gøre af sig selv, efterhånden som de bliver færdige, der er rimelig ro i lokalet og de går ikke i vejen for dem, der mangler lidt endnu.
• Der er 6 borde i lokalet, som altså hedder Bord 1, Bord 2, Bord 3 osv. Når oprydningen er klaret, stiller jeg mig i døren og nævner et bord ad gangen, som så stiller sig på række foran mig i rækkefølgen, jeg nævner. Hvis jeg er startet med bord 1 den ene gang, er det bord 2 først næste gang.

Det var en metode, jeg skabte sammen med børnene, da det ofte endte med bøvl, fordi der var en del, der bare VILLE stå først og skubbede og maste eller følte sig snydt, fordi de ALDRIG stod først! Nu foregår det altid i ro og alle er afslappede, fordi de føler, det er fair.

6. Tak for i dag!

Og de skal nemlig altid hen og stå i kø ved døren, for jeg siger altid tak for i dag til alle, inden de går - det er valgfrit, om de vil give hånd eller kramme. De fleste gør det sidste, men jo ældre de bliver, jo færre krammer. I 5. har jeg dog stadig en 7-8 stykker, som er til et kram i stedet for håndtrykket.

• Det er en god måde at sikre kontakt med alle.
• Hvis der har været lidt gnidninger, får vi kigget hinanden i øjnene og afsluttet.
• Gode manerer

Ved at køre billedkunstundervisningen i "min stil" oplever jeg, at:

De  urolige børn slapper af og nyder, at der er nogen, der sætter en ramme, de kan være i.

De  stille børn nyder, at der er ro.

Alle børn nyder, at de ved, hvad de skal og hvad der forventes af dem.

Og jeg nyder, at undervise børn, der kan bruge det meste af tiden på at være kreative, fordi der er styr på alt det andet. 😊