Blog

Puberteten og seksualitet

Fagdag om puberteten og seksualitet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fornylig holdte jeg en fagdag for den ene 7. klasse som jeg har i biologi om puberteten og seksualitet.  I begyndelsen af dagen startede jeg med en fælles optakt i klassen, hvor eleverne lavede en brainstorming på, hvad der kendetegner puberteten både fysisk (ydre) og psykisk (indre), og vi så nogle kortfilm fra hjemmesiden www.migogminkrop.dk. 

Mayamarie Munkholm

Derefter fik pigerne og drengene hver især udleveret en faglig tekst om deres køn og puberteten, og som de skulle genfortælle for hinanden af det samme køn.

Derefter delte jeg drengene og pigerne. Drengene skulle se en film om puberteten/drenge på CFU film/tv, mens pigerne skulle lave forsøg med forskellige menstruationsbind.

Hos pigerne begyndte jeg med et kort oplæg om, hvad der sker med kroppen, når man kommer i puberteten, og hvad det vil sige at få menstruation. Jeg havde printet nogle plancher fra Sex og Samfund i A3 format. Pigerne arbejdede i grupper, og de skulle teste nogle forskellige menstruationsbinds sugeevne, klæbeevne, pasform, blødehed og med og uden vinger. Pigerne brugte en pipette og væske blandet med rød frugtfarve.Vi fik en snak om, hvor meget man bløder, og vi fik regnet os frem til, at der i gennemsnit kommer 4 mL blod i et menstruationsbind, der skiftes ca. 5 gange i løbet af en dag i 5 dage. De skulle også forberede et oplæg om deres forsøgsresultater, og hvad menstruation er for drengene senere på dagen.

Efter 1 time byttede vi, så pigerne så en film om puberteten/piger, og drengene skulle i gang med deres forsøg. Drengene skulle efter, at jeg havde holdt et kort oplæg, lære at sætte kondommer på en attrap, og hvor de skulle begynde med at læse en brugsanvisning fra apoteket, og de arbejdede i mindre grupper. Jeg havde rigeligt med kondomer til undervisningsbrug. Derefter skulle de teste nogle forskellige typer kondomers strækkeevne, og om det var let at tage ud af pakken, og om hvor let det var at tage på. Drengene skulle ligeledes forberede et oplæg til pigerne, og de skulle stå for at lære pigerne, hvordan man sætter et kondom på, og komme med argumenter for, hvorfor man skal bruge det i forhold til kønssygdomme og forebyggelse af uønsket graviditet.

Efter drengene og pigerne havde holdt deres oplæg, og hvilket var en rigtig god oplevelse, sluttede vi med en kondomstafet. De kondomer vi brugte til stafetten var nogle, hvor udløbsdatoen var overskredet, og der var flere af disse som sprang. Det var ikke alle der havde lyst til at deltage, men de ville gerne kigge med og heppe på.

Nogle dage senere rygtes det til den anden 7. klasse som jeg også har, at deres parallelklasse havde haft en fagdag om puberteten og seksualitet, og at de også gerne vil have en fagdag, og det har jeg så lovet dem efter sommerferien:-)