Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver
I tre år ønskede jeg, at jeg var død
På Skovshoved Skole havde vi besøg fra Sikker Trafik, og det var en oplevelse, der gav vores største elever stof til eftertanke. Der var ikke skyggen af løftede pegefingre. Kun rå virkelighed.
Foran os sidder Kim på 39 år. Han fortæller om, hvordan han spillede fodbold, kørte på knallert og festede, da han var ung.
Da han er 22 år har han netop påbegyndt en uddannelse i Forsvaret, og efter en hård uge skal han hjem til Aarhus og vennerne. Turen foregår på motorcykel. Det er sommer, det er sol, og det er weekend, og med stor hastighed hamrer Kim i en bil, der bremser foran ham. Han brækker lårbenet og ryggen. Og fra sin kørestol fortæller han vores største elever, hvad den dramatiske forandring har betydet for ham.
Hvem fanden kunne elske mig?
Udover selve historiens brutalitet gør det dybt indtryk at høre Kim fortælle om den første svære tid efter ulykken. Han var overbevist om, at hans liv var slut. Han havde dårlig samvittighed overfor sin familie, der nu kunne se ham invalideret, og for ikke at gøre ondt værre, gik der lang tid, før de for alvor fik talt tingene igennem.
”Jeg havde det forfærdeligt. Jeg troede ikke jeg nogensinde kunne få en kæreste, for hvem fanden kunne elske en, der sad i køresto? De første tre års tid ønskede jeg, at jeg var død i ulykken”, fortæller Kim med rolig stemme. Han har fortalt historien før, og han beretter nøgternt om sine tanker og oplevelser efter ulykken. Kim er god formidler.
Der er stille i salen. Tre ottende klasser og to niende klasser lytter, og får efterfølgende lov til at stille spørgsmål. Uden filter. Det gør de, men med udpræget respekt for Kim, der tør fortælle sin historie.
Kim kommer fra Sikker Trafik Live, som er et initiativ fra Rådet for Sikker Trafik. Han er et af de mange ofre for alvorlige trafikulykker, der fortæller skoleelever om sine oplevelser. Vel at mærke uden at være moraliserende eller formanende. Konklusionerne må eleverne i høj grad selv nå frem til. Kim fortæller ikke sin historie for at eleverne skal få medlidenhed med ham. Han opfordrer bare til, at man tænker sig om i trafikken. En sms eller et snap er ikke førligheden eller livet værd.
I dag har Kim blandt andet lært at sætte fokus på ting, der virker frem for småting, der ikke gør det. I øvrigt gør han opmærksom på, at hvis hans telefon ringer, så skal han hurtigt ud ad døren, for så er hans kæreste ved at føde deres fælles barn på hospitalet.
Det kan afgjort anbefales at gøre brug af folk som Kim. Det gør trafikundervisning i udskolingen nærværende og relevant. Vores elever gav udtryk for, at de havde fundet oplægget tankevækkende og anderledes, end de havde forventet.