Blog

En belastet folkeskole - hvor Counter Strike er hverdagen

Folkeskolen er et minefelt med tårnhøje forventninger til ledere, lærere og elever, hvor inklusion, læring og trivsel ikke kan fungere på baggrund af den manglende økonomi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære politikere, hvem tager ansvaret for minefeltet i den danske folkeskole?

Velkommen til folkeskolen, hvor Counter Strike er hverdagen. Forstået på den måde, at man hele tiden forsøger at beskytte de enkelte børn og unge mod besparelser, klassesammenlægninger, manglende nærvær og dårlig undervisning. Som lærer føler jeg mig som en førstepersons-shooter, som hver evig eneste dag forsøger at forhindre, at eleverne mærker at de er nr. 26, nr. 27 eller nr. 28 i køen, min manglende tid til at inkludere Maria, Anna og Jens, og mine uforberedte dansklektioner.

Folkeskolen er et minefelt med tårnhøje forventninger til ledere, lærere og elever, hvor inklusion, læring og trivsel ikke kan fungere på baggrund af den manglende økonomi. Besparelserne har medført en ødelæggende virkning på lærer-elev relationer, inkludernede fællesskaber, relevante skoletilbud og ikke mindst kvaliteten i undervisningen.

Hirma Ljeskovica Bektas

Jeg er lærer med en Cand. pæd. Didaktik Dansk og underviser i udskolingen. Min passion ligger stærkt på vidensdeling og udvikling i folkets skole. Vores elever er et produkt af nutidens samfund, som i den grad gør lærergerningen uundværlig!

Skolegangen er afgørende for et godt børneliv, og sammen skal vi præge skolens udvikling i en positiv retning, hvor hvert barn får mulighed for at udvikle sig og lære noget. Derfor er vi, kære politikere nødt til at investere i den belastede folkeskole. Jeg mener at, vi skal investere i eleverne, fordi de er Danmarks fremtid, og derfor har vi stærkt brug for en national handleplan for vores fælles folkeskole.