Flere skadede

Regeringens forslag om nedskæringer på CFU’erne rammer ikke bare skolerne, men formentlig også læreruddannelsen: For CFU’erne giver ikke bare skolerne adgang til ny kvalitetslitteratur. Siden CFU’erne blev gjort til en del af professionshøjskolerne, er de også blevet til centre, hvor de lærerstuderende får et indblik i skolens virkelighed.

Et besøg på CFU er et fast programpunkt i mange nye lærerstuderendes studium. På CFU’et møder de dygtige konsulenter, der har fingeren på fagets puls i skolen: De har overblik over de populære værker i skolen og kan udpege tendenser i den nyeste børne- og ungdomslitteratur. De studerende går fra sådan et besøg med lange lister over bøger, de skal hjem og læse – fordi de kan anvendes i skolen.

På CFU’et kan de også finde en stor samling af varierede læremidler til danskfaget. En variation, som de ikke vil møde på deres praktikskole, fordi skolernes økonomi begrænser, hvad de selv kan købe. På den måde giver CFU dem et nuanceret billede af, hvor forskelligt faget kan formidles.

Senere, når de selv skal i gang med at planlægge undervisning, kan de genbesøge samlingen for at finde inspiration til deres egne danskforløb i skolen.

CFU’erne er på den måde én af de veje, der fører fra studiet til hverdagen i folkeskolen.

Tættere på praksis, stærkere sammenhæng mellem fagene i læreruddannelsen og virkeligheden i folkeskolen! Det er en hovedparole bag den ny læreruddannelse. Det er en god politisk intention.

Forslaget om nedskæringer på CFU’erne peger i den modsatte retning. Ingen tvivl om, at de hårdest ramte vil være eleverne, der risikerer at miste en hovedåre til mødet med ny, spændende kvalitetslitteratur. Men det er svært at forestille sig, at sparekniven ikke også vil gå ud over CFU’ernes vigtige rolle for de lærerstuderende som adgangsvej til skolens virkelighed.

Det er en virkelig dårlig idé og helt i strid med ønsket om større nærhed mellem lærerstudium og folkeskolens dagligdag. Enhver fornuftig politiker på uddannelsesområdet må gå imod det.