Sponseret blog: Clio
Sponseret blog
Hvor blev læselysten af?
Flere undersøgelser peger på, at der bliver færre læseheste – især blandt børn og unge. Har vi glemt at sadle om med de unge, og hvad skal der til, for at litteraturen kan blive lige så interessant som Netflix?
Læsning har traditionelt været vejen til viden, fantasi og frirum. Men alligevel viser udviklingen over de seneste år, at læselysten er dalende blandt børn. Men hvorfor er den det? Og hvad skal der til for at vinde læselysten tilbage? Det har Nadia fra Clio sat sig for at finde svar på.
Her kan du følge Nadia på hendes mission og se, hvilke råd hun finder frem til.
Mission læselyst: En stund i Lærkes sko
Klokken er 15.10, og Lærke har lige fået fri fra skole. Hun er træt i hovedet. Det har været en lang dag med en masse læsning, snak, opgaver og gruppearbejde. I morgen venter endnu en dag, hvor Lærke ved, hun både skal have læst et helt kapitel om Den Europæiske Union til historie og faktisk ikke kun ét, men hele to folkeeventyr til dansk. Lærke bliver allerede lidt træt ved tanken.
Da Lærke kommer hjem, smører hun sig en rugbrødsmad med et sprødt salatblad og hamburgerryg. Imens hun gnasker godt igennem, overvejer hun, om det er nu, hun skal gå i gang med at læse sine lektier. Men hun kan mærke, hun bare trænger til at slappe af. Og hun slapper allerbedst af ved at dase i sin seng med sin mobiltelefon, imens Netflix ruller over skærmen. Så det gør hun sgu.
Det første møde
Pludselig afbryder en ukendt stemme: “Hej, Lærke. Undskyld, jeg lige afbryder her. Jeg hedder Nadia og kommer fra Clio. Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge dig om, hvorfor du ikke lige hurtigt får klaret de læselektier dér?”.
Lærke sukker og svarer Nadia en anelse modløst: “Det er bare så kedeligt! Der er såååå meget tekst og mærkelige og svære ord, jeg ikke magter lige nu”. Imens Nadia tænker over Lærkes svar, fortsætter Lærke sin chill-time.
Nadia kan ikke lade være med at blive trist over, at Lærke ikke har lyst til at læse lektier. Men hun tænker, at det selvfølgelig også kan have noget at gøre med, at det er en skoleopgave. Måske er det ikke læsning i sig selv, der er problemet, men at læsning er forbundet med pligter og lektier?
Nadia forstyrrer dristigt Lærke igen og spørger denne gang: “Hvad nu hvis det ikke var lektier, hvad ville du så have lyst til at læse?”.
Hvis jeg skulle læse
Efter lidt tid svarer Lærke: “Det ved jeg ikke rigtigt. Det er jo ikke, fordi jeg aldrig læser. Jeg læser en del forskelligt på telefonen. Men hvis jeg skal læse en lang tekst, så skal det helst være med fede billeder til eller måske videoer. Det er derfor, jeg gør det på nettet. Hvis jeg skulle læse en hel bog, så skal det i hvert fald handle om noget, der er virkelig sjovt eller krimiagtigt, før jeg gider det”.
Læs og løs en ‘Murder Case’ på Engelskfaget »
“Men gør du så det? Altså, læser længere tekster uden for skolen?” fortsætter Nadia. “Njah. Ikke rigtig”, svarer Lærke, og fortsætter: “Jeg synes, det kan være lidt svært at finde tid til. Kommer aldrig rigtig på biblioteket, og så har jeg en masse andet, jeg laver i hverdagen. Går fx til håndbold og dans. Og så vil jeg gerne bare kunne slappe lidt af, når jeg ikke gør de ting eller laver lektier”.
“Kunne du så forestille dig at skulle lytte til en bog i stedet for at finde tid til at sætte dig og læse den?”. Nadia udnytter at have fanget Lærkes fulde opmærksomhed lige nu og kan mærke, at hun er tæt på at nå frem til et gennembrud på sin mission om at vinde læselysten tilbage.
Kan missionen lykkes?
Lærke finder sin tænkerynke frem i panden og svarer: “Ja, det kunne jeg egentlig godt. Det ville faktisk være ret fedt. For så kunne jeg lytte til det, når jeg tager til træning eller alligevel ligger med mobilen. Det kunne være meget nice at få læst flere bøger. Vil fx rigtig gerne læse hele Game of Thrones-serien. Det har bare virket lidt uoverskueligt at komme i gang, men hvis den bliver læst op, ville det klart være federe”.
Nadia bliver simpelthen så glad, da hun hører det, og tænker: “Hvor er det fantastisk. Håbet om at vinde læselysten tilbage lever – eller i hvert fald lysten til at dykke ned i litteratur!”. Men inden Nadia helt slipper Lærke, var der jo lige noget med nogle lektier, så Nadia spørger Lærke om en sidste ting: “Hvis du nu kunne få læst dine lektier op eller bare få hjælp til nogle af de svære ord, når du læser teksterne, hvor langt er du så fra at få læst dine lektier til i morgen?”.
Nadia fornemmer, at Lærke bliver lidt stiv i kroppen, da snakken igen falder på lektier.
Men alligevel sker der noget. Da det går op for Lærke, hvad Nadias spørgsmål egentlig betyder, bløder hun op og svarer: “Hmm, den er faktisk svær. For emnerne til i morgen er jo ikke sådan skidesjove eller spændende. Men jeg ved jo også godt, jeg skal have læst mine lektier. Og hvis jeg kunne bruge den slags funktioner, ville det helt sikkert være meget lettere at komme i gang! Så kunne jeg jo i princippet ligge her, imens jeg lytter til mine lektier. Det er cool nok”.
Nadia føler, hun har forstyrret Lærke rigeligt for i dag, og lader hende få lidt ro igen.
Læs også: Lyst til litteratur og læsning »
Hvad er den egentlige mission?
Nadia har virkelig lært meget af Lærke i dag og sidder nu tilbage med et lille smil. Alt tyder på, at der er masser af lyst til litteratur derude!
For måske er det ikke læsning, der skal være målet i sig selv. I bund og grund vil vi vel egentlig bare gerne værne om litteraturen og formidlingen af den? Og selvom Lærke er en af dem, der foretrækker andre medier end bogen til at formidle litteratur, så er der uden tvivl mange andre unge, der foretrækker at sidde med en bog og fordybe sig. Så når det kommer til stykket, handler hele den her mission måske mere om at have fokus på at skabe nogle rammer, der giver lyst til litteratur?
For Nadia virker det, som om det afgørende for litteraturformidling er måden, den bliver serveret for de unge på. Snakken med Lærke viste i hvert fald, at hvis litteratur bliver præsenteret i en form, som kan være fleksibel og varierende, ikke kun i form af mediet men også ved hjælp af forskellige modaliteter og stilladserende værktøjer, så er chancen for, at børnene vil læse og fordybe sig i litteratur, en del større – både når det gælder frilæsning og faglig læsning.
Samtidig kan Nadia ikke lade være med at blive lidt stolt over, at mange af de ting, Lærke bliver motiveret af, faktisk findes i Clios læremidler. Det er fantastisk at vide, at det, hun til dagligt arbejder med, virkelig kan gøre en forskel. Så Nadia beslutter sig for, at når hun snakker med Lærke igen, så må hun vise hende alle de smarte værktøjer i Clios læringsunivers, så hun får ekstra mod på sine næste læselektier. Nadia føler sig i hvert fald temmelig overbevidst om at tale-til-tekst godt kunne blive et hit hos Lærke! Eller måske de dér QR-koder?
Nadias bedste råd
Det gav mange gode opdagelser at være i Lærkes sko for en stund. Men fordi ingen børn er ens, ville Nadia gerne have endnu flere inputs.
Så hun tog en runde på redaktionen for at høre om redaktørernes bedste anekdoter fra klasseværelset og idéer til at skabe læselyst og lyst til litteratur.
Alt det har Nadia nu samlet sammen og kogt ned til nogle helt simple råd til, hvordan vi sammen – forhåbentlig – kan vinde læselysten tilbage. Om ikke andet, så lysten til litteratur! Og dem får du naturligvis her:
- Lad eleverne læse på forskellige medier, og læs fx e-bøger, sms-noveller og intermedial litteratur.
- Læs højt eller lyt til en lydbog. Man bliver aldrig for gammel til at lytte til en god fortælling.
- Tag på biblioteket, og lad eleverne gå på opdagelse i en mangfoldighed af fagbøger, tegneserier, sjove bøger og gysere.
- Inviter en forfatter på besøg, der kan fortælle om sit forfatterskab.
- Lad eleverne inspirere hinanden ved at dele deres bedste læseoplevelser – i klassen eller på nettet.
- Lav læsesteder, hvor det er rart at være og fordybe sig.
- Gå sammen på opdagelse i tekster, der undrer og fortryller.
God fornøjelse!