Årsplanen skal være vores styringsredskab

Lige nu sidder vi alle og kæmper med årsplanerne for vores fag. Vi leder med lys og lygte efter gode forløb, som vi synes kan passe til vores elevgruppe. Vi fristes af fagportalerne, som har færdiglavede årsplaner, vi opfinder og bliver inspirerede af aktuelle emner, vi søger på CFU, DR-Skole, EMU osv., og vi stjæler idéer med arme og ben. Vi vil gerne det hele, og udfordringen er altid: Hvad skal vi sortere fra, for vi kan ikke nå det hele?

For det første er udgangspunktet altid: Hvad kan eleverne i forvejen? For det andet: Hvordan kan vi komme i mål med de eksisterende krav til både læseplaner og en kommende afgangsprøve? Og for det tredje: Hvilke forløb giver mest mening for mig og min elevgruppe?

Hvorfor lave en årsplan?

En årsplan er et vigtigt styringsredskab, og hvis den også er udarbejdet med skelen til prøvevejledningen, så får vi ikke stress, når opgivelserne og prøverne nærmer sig i slutningen af 9. klasse. Kravene til både den skriftlige og mundtlige prøve bør derfor tænkes ind, - allerede når årsplanen for 8. klasse udarbejdes. I følgende vil jeg kommentere på den mundtlige prøve.

At vælge til og fra

Der er mange krav, og man kan nemt miste pusten… eller overblikket. Kunsten er at vælge fra, men samtidig vælge det til, som er nødvendigt. Det er ikke alle lærere, der synes, at folkeviser er den mest oplagte måde at dække kravet om lyrik på. Måske brænder man mere for nutidig rap, Tove Ditlevsen, Benny Andersen eller Dan Turèll? Måske vil man gerne arbejde tematisk med digte om kærlighed eller med sange om Danmark og danskhed? Og alt er velkomment og brugbart – men vi kan ikke nå det hele. Vælg derfor det, som du brænder for, og føler dig sikker i, men gro ikke fast i gamle forløb.

Tør jeg springe ud i det nye?

I sin tid var jeg lidt lunken ved lydfortællinger og podcasts, for jeg havde ingen undervisningserfaring, og jeg havde ikke overblik over, hvad der var muligt til prøven. Den første gang, jeg inddrog podcast i opgivelserne, var i et tematisk forløb. Jeg forventede derfor ikke, at nogle af eleverne ville vælge en podcast til prøven, og det skete heller ikke. Men jeg fik erfaring i at anvende dem i undervisningen, og sidenhen har podcast flere gange været et fordybelsesområde. Nu er jeg hoppet videre til animationsfilm og web-doks. Prøv dig frem. Vi kan alle lære nyt.

Opgivelser og fordybelsesområder er ikke det samme

I den nuværende prøvevejledning er der flere krav, der skal opfyldes, når vi skal lave vores opgivelser:

· Der skal opgives poesi, drama og prosa (som opgives i normalsider).

· Der skal indgå ikke-fiktive tekster (fag- og brugstekster som tælles i normalsider).

· Der skal være mindst 4 forskellige eksempler på ikke-fiktive genrer som ikke er tekst (fag- og brugstekster uden for normalsider)

· og 4 forskellige eksempler på fiktive genrer, som ikke er tekst (æstetiske tekster).

· Der skal være eksempler på ældre litteratur (fra før 1870).

· … Og så skal der være tre hovedværker (9. kl.) hvoraf de to skal være en dansk roman.

Bliver du forpustet? Det er helt forståeligt! Desværre blander mange lærere opgivelserne og b-prøvens fordybelsesområder sammen, og netop derfor bliver man stresset og mister pusten.

Uanset om I på skolen har valgt a-prøven eller b-prøven, er kravene til opgivelserne fuldstændig ens. Når du laver din årsplan, så tænk over, at du i løbet af 8. og 9. klasse f.eks. skal have præsenteret eleverne for 4 forskellige ikke-fiktive genrer (som ikke opgives som tekst) / fag- og brugstekster uden normalsidetal. Det kunne være en levende reklame, en trykt reklame, en web-dok, en hjemmeside, en kampagnefilm, et pressefoto, en true-crime-podcast, en dokumentar, et reality-program eller andet. Du skal opgive fire eksempler, men de skal ikke (nødvendigvis) danne selvstændige fordybelsesområder.

Gode råd til årsplanen

Afgangsprøven i mundtlig dansk dækker både 8. og 9. klasses forløb. Det kan derfor være en god idé, at du udarbejder en toårig årsplan.

Når du laver din årsplan, så er mine bedste råd:

· Udvælg to genrer fra hver af de fire kasser, som I går i dybden med

· Placér de andre ”to eksempler” fra kasserne uden optælling i tematiske forløb

· Læs ikke for lange noveller og artikler, da de fylder for meget i opgivelserne

· Vælg tematiske forløb (eller forfatterskaber), hvor jeres hovedværker kan indgå

· Husk drama og ældre litteratur.

· Og ikke mindst: Eleverne skal arbejde med litteratur fra deres egen levetid. Overvej derfor om din klasse er parat til dybdegående og langvarige forløb om litterære perioder som Romantikken og Det moderne gennembrud – for det er ikke et krav at opgive det som selvstændige fordybelsesområder. Litteraturhistorie er en del af danskfaget, men min personlige holdning er, at det aldrig må overskygge elevernes mulighed for identifikation.

Jeg håber, at I alle får udarbejdet den årsplan, der passer til jeres elever og til jeres kompetencer, men også har den gældende prøvevejledning i sigte. Spring ud i det og prøv lidt nyt hver gang, du laver årsplan. Længe leve vores frihed til at udvælge netop det, der passer til os og vores elevgruppe.

De bedste hilsner

Tine