Bør hovedværkerne have en større plads til den mundtlige prøve i dansk?

Et hovedværk er kendetegnet ved, at det er bearbejdet grundigt i undervisningen, og det er hensigten, at eleverne skal have medindflydelse på, hvilke hovedværker der skal indgå i de endelige opgivelser. Derfor er vi nødt til at læse og bearbejde flere hovedværker, end der skal opgives, - og det tager tid.

Ligesom alt andet opgivet stof skal hovedværkerne placeres i fordybelsesområder. Hovedværkerne kan derfor indgå i den første ”kasse” – litteratur og i den 5. ”kasse”, som må indeholde blandede genrer fra de andre fire kasser. (En spillefilm giver dog mulighed for at placere hovedværket under æstetiske tekster.)

Da det frarådes at anvende uddrag af hovedværker som prøveoplæg, så bør hovedværkerne ikke danne et selvstændigt fordybelsesområde.

Det kan være en udfordring at få hovedværkerne placeret i fordybelsesområderne, så de giver mening. De kan tænkes ind i perioder, forfatterskaber og tematiske forløb, men uanset hvad der vælges, så er det min erfaring, at kun et fåtal af eleverne vælger at perspektivere til hovedværkerne.

Elever, der trækker fordybelsesområder fra de to kasser med fag- og brugstekster, må (i deres obligatoriske første perspektivering) ikke inddrage hovedværkerne, da der skal perspektiveres til andet stof fra fordybelsesområdet. Det vil afholde ca. halvdelen af eleverne i at kunne perspektivere til hovedværkerne.

Det anbefales, at eleverne hellere laver én grundig perspektivering end flere overfladiske, og måske er dette et af svarene på, at hovedværkerne kommer alt for lidt i spil til den mundtlige prøve.

Da hovedværkerne fylder forholdsvis meget i undervisningen, undres jeg derfor over, hvor lidt de fylder til den mundtlige prøve. Måske burde de have deres egen ”plads” og være en obligatorisk del af den mundtlige prøve? (Uanset hvilket fordybelsesområde eleven trækker.)