Blog

Flersprogedes forcer

Er det godt eller skidt at have flere sprog? Det har forskning fra USA et bud på, mens man på en skole i Svendborg har erstattet de nationale tests med sprogportrætter.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En artikel fra Bliv Klog med overskriften ’Flersprogede elever har skarpere hjerner’ fangede mig netop, og den er slet ikke så tosset at bruge nogle af sine kostbare minutter på.

Forskning fra USA har nemlig vist, at flersprogede rent faktisk har skarpere hjerner, bedre kan multitaske, huske og bruge deres forskellige sprog.

Wise Words & sprogportrætter

DSA - Dansk Som meget Andet end sprog

Siden min tid som lærerstuderende på det allerførste hold med linjefaget Dansk som Andetsprog har jeg været optaget af dette finurlige fag. Ud fra egne erfaringer som tosprogslærer, koordinator og konsulent, kursusholder, materialeudvikler og underviser af flygtninge vil jeg dele mine tanker, oplevelser og ikke mindst undren med dig. For DSA er i den grad så meget andet og mere end bare sprog.

Gro Caspersen, lærer fra Svendborg, er meget optaget af, hvordan vi i undervisningen synliggør og anerkender disse sproglige styrker.

Det gør hun bla. gennem sit projekt Wise Words og begrebet ’sprogportrætter’, som i modsætning til f.eks. de nationale tests begge sætter fokus på det, man kan, fremfor det man endnu har svært ved. Vigtigt, interessant og spændende.  

#Fil 1  

Men hvad med de halve sprog?

Jeg er som udgangspunkt fuldstændig enig i, at flersprogethed kan være en kæmpe fordel, når man mestrer sprogene på et niveau, så de kan bruges i praksis og ikke står i vejen for hinanden.

I skrivende stund mindes jeg dog også en heftig debat og flere artikler om det svære i at have to halve sprog. Noget, jeg senere har oplevet som yderst frustrerende hos flere af mine egne elever og deres forældre, og som også nævnes i artiklen som diskursen om de ’halvsprogede’.

Uanset hvad, må det uvægerligt give en følelse af afmagt, hvis man f.eks. kun kan tale om følelser og personlige ting med familien på sit modersmål, mens alt omkring skolen og verden udenfor kun kan omtales med et dansk ordforråd.

Mere af det positive, tak!

Som med de fleste andre undersøgelser og forskningsresultater tager jeg derfor denne undersøgelse med et blødkogt æg og et gran salt, men tag ikke fejl.

Jeg hylder så absolut den positive vinkel på flersprogethed. Det kunne vi godt bruge meget mere af. At opfatte vores to-/flersprogede elever som en ressource fremfor en belastning. Sikken en forskel det kunne gøre. Både for det enkelte individ og for vores samfund.