Blog

Jeg prøver igen: Læringsmål

Et fagligt argument

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Per Fibæk Laursen

Monica Bovedt

Skriver om dansk, dannelse, evaluering og it - faglighed og didaktik ift. folkeskolen. Lærer og cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Per Fibæk Laursen er citeret for at sige, at der umiddelbart er “… god fornuft i princippet om målstyret undervisning. Meningen med undervisning er, at eleverne skal lære noget bestemt. Det foregår mest effektivt, hvis både lærer og elever er klar over, hvad eleverne skal lære, og hvis de holder øje med, hvordan det går i forhold til målet. Denne fundamentale pointe er der ingen grund til at tvivle om.” (Her i Pasgaard 2017, s.135)

Niels Jakob Pasgaard

Pasgaard argumenterer for, at det er tvivlsomt, om Fibæk har ret i sine pointer. Pasgaard mener, at: “Meningen med undervisning er nemlig ikke, at elevere lærer noget bestemt.” (Pasgaard, s. 135) Om det skriver Pasgaard, med henvisning til bl.a. Masschelein og Simons, at skolen er barnets “frie tid”, en slags suspension - hvor undervisning og pædagogik må betragtes: “… aktiviteter, der muliggør, at børn og elever lærer noget ubestemt.” (Pasgaard, s. 143)

Lewis Carrol

Jeg plejer at trække på Alice (fra Eventyrland), når jeg taler om evaluering. Helt frit oversat og genfortalt spørger Alice Filurkatten, hvilken vej hun skal gå. Filurkatten spørger, hvor hun skal hen. Det er ligemeget for Alice, og Filurkatten svarer så, at så er det også ligegyldigt, hvilken vej hun går.

Det er måske her, at de to lejre - for eller imod læringsmål - er uenige. Skal vi have et mål?

Evalueringsteori

Ifølge evalueringsteori er der ingen tvivl. Vi skal have et mål. Eleverne skal have mål.

Faglige argumenter

Ifølge Hattie og Timperley viser mange studier, at kontinuerlig evaluering, som foretages af læreren i undervisningen er en af de mest effektive faktorer i forhold til at forbedre elevernes præstationer. - Og da vi ikke kan evaluerer uden en eller form for mål, må disse i sagens natur være kendt. (Hattie & Timperley: The Power of feedback, 2007)

Dysthe, Wiliam, Jönsson og Hattie tager i forhold til evalueringsteori udgangspunkt i følgende tre spørgsmål:

Where the learner is going? (Det Hattie kalder Feed Up)

Where the learner is right now? (Det Hattie kalder Feed Back)

How to get there? (Det Hattie kalder Feed Forward)

Jönsson skriver i den forbindelse, at mål skal kommunikeres tydeligt til eleverne. -For hvis målene ikke kommunikeres, hvordan ved man så, i hvilken retning, man skal gå.

(Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring, 2009; Wiliam: Assessment for learning: why, what and how? 2009; Jönsson: Vurdering og læring, 2011; Hattie: Visible learning for teachers. Maximizing impact on learning, 2012)

Forenklede Fælles Mål

De (kompetence)mål der står i fFM, er ikke mål eleverne skal have, det er lærerens mål, forstået på den måde, at læreren skal tilrettelægge undervisningen sådan, at eleverne møder, får forklaret og arbejder med målene. Læreren skal oversætte målene til den enkelte klasse, genre og fokus.

Det kan ikke være ligegyldigt, hvad eleverne lærer. -Og her kan fFM hjælpe os på vej.