Blog

Udenadslære eller skills

Når en japansk lærer rejser om på den anden side af jorden og underviser en klasse, han aldrig har mødt før og ikke deler sprog med, foran snurrende kameraer og under observation af langt over hundrede lærere, lærerstuderende, læreruddannere, forskere, skoleledere m.fl og ovenikøbet efterfølgende stiller sig til rådighed for at diskutere forholdet mellem undervisningen og elevernes læring, er det så udtryk for udenadslære eller skills?

Publiceret Senest opdateret

Jacob Bahn

Tilføj beskrivelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For noget tid siden hørte jeg en lektor fra Syddansk Universitet udtale sig om det skrækscenarie, at systematisk arbejde med didaktik, som det udfoldes i fx lektionsstudier, kunne lede til, at vi bliver lige som de japanske lærere, der bare lærer undervisningsplaner udenad, som de så udsætter deres egne elever for og rejser rundt og optræder med.

Igennem mit phd-studie og studieophold i Japan har jeg har haft lejlighed til at nærstudrende og opleve japanske lærere (jeg forstår og taler noget japansk), og deres måde at arbejde med undervisningsudvikling på. Jeg er også så begunstiget at have haft mulighed for at invitere nogle af de absolut dygtigste japanske lærere til Danmark, hvor de har 'optrådt' med deres kunne og viden. Derfor ved jeg, at den pågældende lektor tager grueligt fejl.

Mødet med den pågældende lektor var interessant for det illusterer, hvor meget der nogle gange skal til, for at vi åbner øjnene for, at andre har udviklet systemer, der er mere effektive end vores egne.

Da jeg fortalte lektoren om mine (og andres) oplevelser og den viden, som forskningslitteraturen støtter utvetydigt op om - at det japanske skolesystem bygger på nogle veludviklede strukturer for praksisudvikling - valgte han at vende sig mod den noget strengere disciplin, der hersker i japanske skoler. Han havde godt nok aldrig været i Japan, men havde alligevel svært ved at tro på min fortælling om, hvor dygtige japanske lærere er til at indrage elevernes egne ideer i det faglige arbejde og bygge lektionen op om dem.

Selv om jeg gjorde ham bekendt med min baggrund og indsigt - herunder forskningens enighed om effektiviteten af de japanske strukturer for kompetenceudvikling -  prællede den mulighed, at japanske lærere faktisk er dygtige, helt af på ham.

Der er mange grunde til ikke at ønske at arbejde på en japansk arbejdsplads - skole eller ej - og der er mindst lige så mange grunde til ikke at ønske at lade sine egne børm indskrive på en skole i Japan, men lærernes didaktiske og pædagogiske kompetencer bør ikke høre til dem.

Men det kan jeg jo sagtens sige. Jeg tilbød lektoren at kontakte mig, hvis han var interesseret i at finde ud af, om det faktisk kan passe, at japanske lærere ikke bare lærer udenad, men har skills.

Han er ikke vendt til bage endnu, men hvis du er blevet interesseret i at se for dig selv, om han tager fejl eller ej, har du muligheden 12. oktober, hvor vi inviterer til åben lektion.

Invitation kan ses og tilmelding kan ske via: ind.ku.dk/lektionsstudier