5 gode ting ved jobbet som SOSU-underviser! … og 5 mindre gode

Lad os starte med det gode!

1) Eleverne

På en SOSU-skole har du elever i nærmest alle aldersgrupper. Du møder teenagere, der stadig bor hjemme, og elever på 60, der både har børn og børnebørn. Aldersgennemsnittet kan selvfølgelig variere fra klasse til klasse, men et slag på tasken er, at gennemsnitsalderen på et hovedforløb er omkring 30 år. Det betyder, at du underviser voksne, modne mennesker, der har en masse livserfaring bag sig. Eleverne har truffet et aktivt valg om at gå på uddannelsen, og på hovedforløbene er de ansat af en arbejdsgiver, der lønner dem. Motivationen og drivkraften for at tage en uddannelse er derfor tit helt i top!

2) Det bliver sjældent kedeligt

SOSU-skolerne er et område med stor politisk bevågenhed, der ikke sjældent overrasker med en ny reform og nye krav til uddannelsen. Modsat folkeskolen har SOSU-skolerne ikke et par hundrede års historik og erfaring bag sig. De to ting til sammen gør, at der er mange projekter i SOSU-regi, hvor du som underviser har mulighed for at deltage i udviklingen og prøve nye eksperimenter af.

Derudover optager vi elever flere gange i løbet af året, så der er ofte opstart af helt nye hold, og dermed også tit afslutninger. Oven i de mange opstart og afslutninger, veksler eleverne i løbet af deres uddannelse også mellem skole og praktik, og du vil opleve at have elever inde fra en praktikperiode i et par uger, for derefter at sende dem i praktik igen. Med andre ord: arbejdsugerne er aldrig ens!

3) Du slipper for Aula (… og forældrene)

Nu har jeg selv kun en lille smule erfaring med Aula, i forbindelse med mine børns vuggestue og børnehave, men det er ikke sjældent, der kommer et ”Aula-suk” i min omgangskreds. Beskeder om fødselsdage, lektier, glemte handsker etc. etc., bliver ikke en del af din hverdag på en SOSU-skole. Der er selvfølgelig en digital platform, men antallet af beskeder og diskussioner er meget begrænset i forhold til folkeskolen. Og så slipper du jo for forældrene 😉 … Eller, du slipper dem jo faktisk ikke helt, da de vil sidde i dit klasselokale, men det er jo en helt anden relation.

4) Indblik i et helt nyt område

Som dansk- og engelsklærer på en SOSU-skole, er det naturligvis primært dansk- og engelskundervisningen jeg varetager, men du kan ikke undgå at blive klogere på SOSU-området. Du lærer hurtigt, hvad forskellen på primær- og sekundærsektoren er, du har nogenlunde styr på diverse hygiejneregler, og hvis nogle beder dig fortælle om symptomerne på demens, spørger du hvilken type demens de mener.

5) Kollegaerne

Denne her er måske lidt snyd, for det er nok de færreste arbejdspladser, der ikke har det kollegiale fællesskab som en vigtig faktor i deres trivsel. Ikke desto mindre har du på en SOSU-skole et ekstra tæt samarbejde med dine kollegaer, blandt andet fordi elevernes cirkulation mellem skole og praktik kræver en høj grad af koordinering i forhold til undervisningen og dets indhold.

Dine kollegaer er heller ikke alle uddannede lærere, men kommer med alle mulige baggrunde, for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, ernærings- og husholdningsøkonomer, jordemoder, kandidater fra universitetet og listen kunne fortsætte en rum tid endnu. De forskellige baggrunde bidrager til en rigtig rig kultur, hvor respekt og nysgerrighed inden for de forskellige faggrupper skaber gode diskussioner og en masse kollegial læring.

Og selvom det lyder meget idyllisk, så er der selvfølgelig også nogle steder, hvor det er knap så fedt, at undervise på en SOSU-skole:

1) Omstillingsparathed gange 10

Selvom det er et plus, at det aldrig bliver kedeligt, så kan det til tider også være så foranderligt, at de flestes omstillingsparatheder bliver testet fra tid til anden i forhold til skoleperioder, individuelle forløb osv. Som nævnt er der de mange skoleperioder, nye hold og afslutninger, og det kan være svært at holde hovedet koldt og bevare overblikket. Og hvis du når dertil, hvor du føler, du endelig har fået styr på det hele, så skal der nok komme en ny reform eller en anden ændring, der sørger for, du ikke bliver alt for tryg i rutinen.

2) Administrativt tungt

I løbet af kalenderåret vil du som nævnt opleve både at modtage og afslutte hold. Som dansk- og engelsklærer med fire optag om året, har jeg oplevet at have eksamener 8 gange i løbet af et kalenderår. Det giver dig en god rutine i eksaminationer og censorater (for censorater er der ca. et tilsvarende antal af), men det er også en lidt tung post, med en masse papirarbejde.

Når eleverne er i praktik, er der ofte nogle stykker i hver klasse, der ikke kommer tilbage på den næste skoleperiode. Årsagen for den tomme plads i klassen kan være alt for barselsorlov (husk: vi har voksne elever), at eleven ikke har bestået praktikken og skal gå den om, eller eleven har valgt at stoppe sin uddannelse. Derfor er der også nogle gange nye elever i klassen, der fx er kommet tilbage fra barselsorlov eller andet. Det giver selvsagt en del administrativt arbejde. Og her er jeg ikke engang kommet ind på, at mange elever i slutningen af deres forløb slutter på forskellige tidspunkter…

3) En lille niche for foreningen

I en kæmpe organisation som Danmarks Lærerforening, fylder SOSU-underviserne en lille bitte procentdel. Vi betaler naturligvis det samme i kontingent, og foreningen arbejder da også på at få os i fokus, og det glæder vi os meget til! Og her håber vi naturligvis, at der kommer et pænt lønløft, så du som tidligere lærer i folkeskolen ikke skal gå væsentligt ned i løn, skulle du have lyst til at søge ind hos os.

4) Mange relationer

I et kalenderår kan du sagtens have undervist 10-15 hold, og hvis man lige ganger det med omkring de 25, når vi hurtigt op på over 300 elever – som du også lige skal huske at danne relation til, planlægge differentieret undervisning til, vurdere og give karakterer.

5) Ferier og skoleår

De mange optag gør, at vi ikke har et skolekalenderår, som der er på de fleste uddannelsesinstitutioner. Når alle elever på en skole starter i august og slutter i juni, kommer der et bestemt flow i løbet af sådan et skoleår. Det er også givet, at du ikke er på undervisning i uge 7/8, 42, mellem jul og nytår, i dagene op til påsken osv. Som SOSU-underviser har jeg undervist onsdag inden 1. påskedag, haft eksamener i uge 42 og draget direkte fra undervisningen til koncert på Roskildefestivallen. Årshjulet er altså meget anderledes end for eksempel i folkeskolen. Og selvom vi er på ulempelisten, så gør det jo også, at det ikke er helt umuligt at få to ugers ferie midt i september, hvor priserne på rejser trods alt er noget billigere end i højsæsonen.