Politikerne er ikke bange for at kloge sig på sosu-området, men hvad bliver der gjort for at lade sosu’erne komme til orde?

Antallet af SOSU’er er højt på dagsordenen i denne valgkamp, og med god grund. Der er ikke mangel på politikere, der blander sig i SOSU-området, men i hvor høj grad blander SOSU-personalet sig? Jeg ser et demokratisk problem, og har forslag til, hvad der kan gøres på SOSU-skolerne for at løse problemet.

Ifølge Dansk Ungdoms Fællesråd er valgdeltagelsen blandt unge på erhvervsskolerne 25% lavere end på gymnasierne. En undersøgelse fra 2018 foretaget på danske erhvervsskoler viste, at kun 37,5% af de adspurgte elever, ønskede at stemme til folketingsvalget. Derudover svarede 72% af danske erhvervsskoleelever, at de ikke tror, at politikerne ville tage deres problemer alvorligt. Det billede kan jeg tydeligt genkende fra klasseværelset efter 6 år som SOSU-underviser. Det er et kæmpe demokratisk problem, at fremtidens SOSU-assistenter, en af de faggrupper, der fylder allermest i valgkampen, ikke er med til at stemme de politikere ind, der skal træffe afgørende beslutninger for deres fagområde. Særligt når valgdeltagelsen grundlægges i ungdommen, og ender med at blive stemmenormen resten af livet.

De dystre prognoser for manglende SOSU-personale er efterhånden kendt hos de fleste. Med kort tid til folketingsvalget er fremtidssikringen af sundheds- og ældresektoren et højaktuelt emne, og mange politikere kommer med mere eller mindre kvalificerede bud på, hvordan vi løser problemet.

En af disse politikere er Marlene Ambo-Rasmussen, som er socialordfører for Venstre og altså repræsenterer et parti, som måske skal danne regering efter valget. I et interview udtaler hun, at det kommer bag på hende, hvor lang tid det tager at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, og foreslår, at uddannelsen skal forkortes, så det går lidt hurtigere med at få folk i arbejde. For Ambo-Rasmussen, der har brugt ca. 9 års uddannelse på at kunne kalde sig BA i erhvervsjura og erhvervsøkonomi, er 3 år og 10 måneder åbenbart for lang tid at bruge på at blive autoriseret SOSU-assistent. En SOSU-assistent, der både skal kunne indgå i plejen på et hospitalsafsnit, køre alene ud til borgere i hjemmeplejen, arbejde med døende og demente borgere på plejehjemmene, være primær kontaktperson for borgere i psykiatrien (både på lukkede afdelinger og bosteder) og derudover være garant for, at den medicin de har ansvar for at udlevere, er korrekt.

Jeg er sikker på at Ambo-Rasmussens uddannelse har været det hele værd og kvalificeret hende til at varetage sit ekstremt vigtige og krævende arbejde som en af dem, der skal styre vores land. Det siger jeg uden sarkasme. Men: Som underviser på social- og sundhedsuddannelsen er jeg også sikker på, at uddannelsen absolut ikke er for kort. Mine elever giver udtryk for, at der er meget viden og mange kompetencer de skal opnå, og de savner på ingen måde et mere komprimeret forløb. Tværtimod. Modsat Ambo-Rasmussens forslag om at afkorte uddannelsen, vil jeg faktisk foreslå at forlænge den ved at indføre samfundsfag på skemaet. Det har de for eksempel på den pædagogiske assistentuddannelse, som på mange måder minder om SOSU-uddannelsen. Samfundsfag vil være med til at udbrede elevernes viden om det danske samfund og øge forståelsen for demokratiets spilleregler og virke. En højere grad af forståelse for demokratiets spilleregler vil uden tvivl skabe en større motivation for at deltage aktivt i demokratiet.

Vil en indførelse af samfundsfag på skemaet alene kunne få flere SOSU-elever til at sætte kryds i stemmeboksen? Svaret er naturligvis nej. Der skal flere indsatser til. Et oplagt sted, kunne være at styrke elevdemokratiet på skolerne. Over halvdelen af landets erhvervsskoler, oplever at det er svært at engagere eleverne i undervisningsmiljøet, og ligeledes oplever over halvdelen af erhvervsskoleeleverne, at de i mindre grad eller slet ikke, bliver involveret i de beslutninger, der har indflydelse på deres hverdag. Hvis skolerne giver eleverne mulighed for at få en bedre forståelse for demokratiets virke, ved at styrke elevrådets funktion på skolerne, er jeg overbevist om, at eleverne med den positive demokratierfaring i bagagen, vil have en større tiltro til de folkevalgte politikere, og dermed i højere grad blande sig i demokratiet ved at være en del af valgdeltagelsen.

Lige nu, oplever erhvervsskoleeleverne ikke, at de bliver hørt, hverken når det kommer til politikerne og til demokratiet på deres skole. Når Malene Ambo-Rasmussen siger, at det burde tage kortere tid at uddanne sig til social- og sundhedsassistent, forstår jeg godt, hvis SOSU-eleverne føler, de ikke bliver taget alvorligt. Med de tiltagende krav, der stilles til dem, og den manglende åbning for et lønløft, har jeg svært ved at se, at den tilgang til faget, som Venstre giver udtryk for, skulle få flere til at søge ind på faget.

Hvis det kommende folketingsvalg skal være en fejring af demokratiet, skal vi simpelthen sørge for, at flere SOSU-elever, og SOSU-personalet generelt, føler sig motiverede til at gå ned og stemme! Det har både skolerne og politikerne et ansvar for.