Blog
En hyldest til det nye OG det gamle
Nyt materiale til undervisningen, en ny metode eller blot en ny idé til at peppe det gamle op. Det er alt sammen noget, jeg som lærer konstant er på jagt efter. Det nye og spændende kan være et kærkomment motivationsboost i hverdagen – til gavn for både mig og mine elever. Men i den konstante søgen efter det nye må vi altså ikke glemme det gamle, der har virket i årtier, og som stadig holder. Dette indlæg er derfor en hyldest til både det nye og det gamle.
Det nye: Ed Sheeran i engelskundervisningen
I den forgangne uge fik jeg endelig mulighed for at afprøve en hjemmeside i min engelskundervisning, som jeg faktisk havde fået anbefalet for snart længe siden af en tidligere engelsklærerkollega. Det var 7. og 8. klasse, der stod for skud. Lyricstraining.com er som navnet antyder en side, hvor man træner teksten til en selvvalgt engelsksproget sang. Der ligger et hav af forskellige sange derinde – nye som gamle. Jeg selv gav mig i kast med Ed Sheeran’s ”Shape Of You”, som da også har førstepladsen over mest afspillede sange. Der findes fire niveauer: Beginner, Intermediate, Advanced og Expert, og alt efter sværhedsgraden skal man skrive et X antal manglende ord og derved optjene point, mens sangen kører. Jeg anbefaler, at man starter med de letteste niveau, med mindre man i forvejen kender teksten til sangen godt – og i øvrigt er ekstremt hurtig på tasterne.
Det er sjovt, en smule stressende, og ikke mindst lærerigt i forhold til både lytning og ikke mindst stavning af engelske ord. Jeg har brugt det som en hyggelig aktivitet i slutningen af engelsklektionerne, og mine elever har været svært begejstrede. Nyhedsværdien er naturligvis en del af det, men den har jeg tænkt mig at udnytte så længe, det kan lade sig gøre.
Det gamle: Kostskoleelever, der skal lære at tænke selv
Det er fedt med noget nyt, men lige så fedt er det at (gen)bruge noget gammelt, kendt materiale, jeg har brugt utallige gange. I sidste uge var det filmen Dead Poets’ Society (1989), som jeg så med 7. klasse. Hold op, hvor jeg elsker den film! Jeg tror, jeg har set den mindst ti gange, men den er stadig god og meget tankevækkende. Der er masser af temaer at gå amok i, og på trods af filmens efterhånden snart 30 år på bagen, er den stadig aktuel og kan indgå i et forløb om kultur- og samfundsforhold i USA – og faktisk også England, hvor tallet for kostskoleelever er stadig stigende med over en halv million elever i 2015.
Som med så meget andet i skoleverdenen handler det om balance. Det er vigtigt med fornyelse – uden tvivl. Både for vores egen og for vores elevers skyld. Men ind i mellem skader det ikke at kigge sine arkiver i gennem og se på, hvad der har virket igen og igen. Teksttræning af Ed Sheeran’s sange er sjovt lige nu, men sikkert ikke om ti år (who knows?) Til gengæld er jeg ret sikker på, at jeg stadig ville kunne bruge ”Dead Poets’ Society” om ti år. Hvor sørgeligt det end lyder er dens tema om forældre, der pacer deres børn i en bestemt retning måske endda mere aktuelt i 2017 end i 1989…