Hvor befinder fremmedsprogsundervisningen sig i dag?

Hvad en virkelig drøm førte med sig

Forleden nat havde jeg en drøm, der bragte mig tilbage til Hessisches Institut für Lehrerfortbildung, hvor jeg i slutningen af 70’erne deltog i en række kurser om kommunikativ kompetence i fremmedsprogsundervisningen.

Kommunikativ kompetence var dengang et relativt nyt begreb, og tankerne bag fik afgørende betydning for den fremmedsprogsundervisning, der gives i dag. 

Jeg måtte hen til reolen, hvor jeg fandt bogen ”Kommunikativ fremmedsprogsundervisning”.

I 1980 udgav daværende lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Hans Lammers og jeg bogen: ”Kommunikativ fremmedsprogsundervisning” med en række konkrete bud på, hvorledes en tidssvarende fremmedsprogsundervisning kunne gribes an.

Hvad sagde man i 1980?

Af bogens første kapitel fremgår det: ”Fremmedsprogsundervisning er et historisk fænomen dvs. at den til enhver tid er afhængig af sin tids forestillinger om, hvad fremmedsprogsundervisningen skal sigte imod, hvad et sprog er for noget, og med hvilke midler man mener at kunne tilegne sig det. At ville skrive om firsernes fremmedsprogsundervisning kan derfor i første øjeblik forekomme som et forsøg på at spå om en usikker fremtid. For hvem kender de uddannelsespolitiske, økonomiske og sociale forudsætninger, der danner baggrunden for de kommende års fremmedsprogsundervisning? Har ikke de fleste fremmedsprogspædagog og gjort den erfaring, at det er hidtil hele tiden er sket ændringer i fremmedsprogsundervisningen, der på en eller anden måde var variationer af noget, som tidligere har været sagt, skrevet eller praktiseret. En sådan tilbageholdende betragtningsmåde er imidlertid kun rigtig under forudsætning af, at man betragter den pædagogiske udvikling som en proces, der foregår nærmest af sig selv eller kun under påvirkning af, hvad den lingvistiske og indlæringspsykologiske forskning må de finde frem til med henblik på en forbedring af fremmedsprogs indlæringen.”

Senere fremgår det:

"Fremmedsprogsundervisning er ikke færdigheds indlæring alene.  Det er karakteristisk for en færdighedsorienteret fremmedsprogsundervisning, at den bygger på en begrænsede opfattelse af sprog indlæring, hvor formen er det afgørende, og hvor indholdet, det, sproget handler om, er bortabstraheret. I en sådan undervisning træder sprogsystemet i den grad i forgrunden, at de bliver ligegyldigt, hvad der tales om, og hvilke tekster der læses, når blot der tales og skrives meget. At forstå, tale, læse og skrive engelsk, tysk eller fransk kan ikke være et mål i sig selv. Fremmedsprogsundervisningen må bidrage til den enkelte elevs alsidige udvikling, således som den er udtrykt i folkeskolens formål paragraf to, der i sammentrængt form er udtryk for en dannelsesteori. 2.  Fremmedsprogsundervisningen må bygge på et udvidet kommunikationsbegreb. Kommunikationsbegrebet er ikke et entydigt begreb. Der hersker forskellige opfattelser af, hvad kommunikation er, og hvilke faktorer ved kommunikationsbegrebet det er rimeligt at tage i betragtning i fremmedsprogsundervisningen. Fortolkningen af kommunikationsbegrebet og praktiseringen af en undervisning i overensstemmelse med denne fortolkning indebærer en sammensmeltning af faglige (mere snævert fremmedsprogspædagogiske) og almen pædagogiske forestillinger. Heri indgår bestemte opfattelser af sprog (hvad er et sprog, og hvorledes fungerer det i samfundet og i skolen?) informationsformidling (hvad er det for kundskaber, færdigheder og erfaringer, der formidles i skolen?) og interaktion (hvorledes påvirker lærerens opfattelse af, hvad der er nyttige kundskaber, forholdet mellem lærerne og eleverne i undervisningen, og hvilken indflydelse har det på elevernes sprogforståelse?)”.

Hvad er kommunikativkompetence? 

Og om selve begrebet kommunikativ kompetence står der: ”Det har længe vejret er kendt inden for fremmedsprogs pædagogikken, at det ikke er tilstrækkeligt, at eleverne tilegner sig en mængde grammatiske strukturer, hvis der ikke samtidig udvikles en evne til at kommunikere ved hjælp af disse. Sprogfærdighed omfatter ikke blot kendskabet til fonetik, formlære, syntaks og semantik (lingvistisk kompetence), men også kendskab til, hvordan sproget fungerer i mange forskellige situationer og evnen til at anvende det i praksis. Enhver ytring, der kan gå for at være en kommunikativ handling, har både en grammatisk struktur og en kommunikativ funktion. I megen fremmedsprogsundervisning har vægten på strukturen ofte været så stærk, at det her kunne danne sig det indtryk, at funktionen var irrelevant. Kommunikation kan foregå bevidst og ubevidst. Den kan bestå i sproglige og ikke sproglig adfærd. Den ikke-sproglige adfærd finder udtryk i form af gestik, mimik, latter, suk, lydstyrke og kropsholdning. I fremmedsprogsundervisningen spiller din bevidste sproglige kommunikation en afgørende rolle. En fremmedsprogsundervisning, der bygger på et kommunikativt sprogsyn, kan ikke nøjes med at lære eleverne et bestemt tegn-og regelsystem, helt løsrevet fra den sammenhæng, hvor i der anvendes blandt mennesker i samfundet. Sprog må formidles som enkeltpersoners og gruppers konkrete handlen i bestemte situationer, bestemt af faktorer som: hvem kommunikerer? Med hvem? Som hvem? (det vil sige i hvilken rolle) Om hvad? Med hvilken hensigt? I hvilken situation? Med hvilke sproglige midler?”

Som det læses, er der løbet meget vand i åen siden 1980. Sprogfunktioner og sproghandlinger er blevet udbygget, og det er nok de færreste, der i modstrid med Undervisningsvejledningen i tysk 2019 (https://emu.dk/grundskole/tysk/faghaefte-faelles-maal-laeseplan-og-vejledning?b=t5-t14) stadig underviser med udgangspunkt i grammatikstrukturer?

Der er skrevet interessante indlæg om chunks: ”Chunks er som benzin på sprogtilegnelsens motor”) (https://www.folkeskolen.dk/641390/chunks-som-benzin-paa-sprogtilegnelsens-motor) og om gambitter: ”Vild med gambitter” (https://www.folkeskolen.dk/559453/vild-med-gambitter) for ikke at tale om bøgerne om ”Cooperative Learning” af Jette Stenlev, der med sine kooperative strukturer satte nye skub i fremmedsprogsundervisningen.

Og sådan vil det også være i årene fremover. Undervisningen og udviklingen vil være afhængig af den pædagogiske forskning og udvikling samt den samfundsmæssige udvikling og den politiske vilje.

Godt nytår 2021.