Æstetisk pædagogik

Der er ikke noget bedre end at kunne fremme børns sociale kompetencer, og samtidig få dem til at trives, give dem lyst til at lære, få styrket deres selvtillid og give dem livsglæde. Vi ved, at æstetiske læreprocesser kan give børnene lige netop det, men siden folkeskolereformen har æstetik ikke været i højsædet tværtimod overtog prøve og testkulturen læringsrummet totalt, og det gik som forudset og forudsagt ikke særlig godt.

Vi har ikke haft mere mistrivsel blandt børn og unge end netop nu. Og det gør, at vi bør sætte fokus på, om vores totalt gennemdigitaliserede hverdag i virkeligheden ikke skaber større mistrivsel, end vi går og tror. Vi skal i den grad sadle om og gentænke pædagogisk.

Alsidig personlig udvikling

Da jeg gik på seminariet lærte vi, at vi skulle have fokus på det hele menneske, den alsidige personlige udvikling og i den grad huske på, at det pædagogiske læringsmiljø skulle understøtte, at så mange børn som muligt fik så mange forskellige kulturelle oplevelser som muligt. Børnene skulle både opleve at være tilskuere og også være aktive deltagere, så de fik stimuleret deres engagement, fantasi, kreative evner og nysgerrighed.

Det vil sige, at vi ved, at elever skal ud og se teaterforestillinger, lytte til forskellige former for musik, have koncertoplevelser, se dans, se på kunst og se film for at få inspiration til selv at være skabende mennesker. I den efterfølgende undervisning på skolen er selve processen det altafgørende - learning by doing - for her skal de oplevelser, som eleverne har haft ude i nærmiljøet og omverdenen omsættes og munde ud i, at eleverne selv synger, danser, maler, laver rollespil og producerer musik og små film, og ikke mindst lærer af hinanden samt samarbejder.

Altafgørende for trivslen

Det æstetiske er vigtigt, for en skabende og filosofisk tilgang er altafgørende for trivslen. Jo flere kunstneriske udtryksformer børnene kan tilegne sig, mens de går i skole jo bedre. Målet må fortsat være, at vi har fokus på at stimulere det hele menneske, og fremme alle de kompetencer eleven har. Vi husker med hele kroppen og ikke kun med hjernen, og vi lærer også bedst, hvis vi aktiverer alle vores sanser og er aktive. Alle har glæde af at deltage i æstetiske læringsprocesser. Børn og unge har særligt stort udbytte og glæde af at deltage i de processer, for det stimulerer deres dannelse, læring og identitetsdannelse, og vi ved fra forskningen, at de processer giver en glæde ved at gå i skole. Derfor bør æstetiske læringsprocesser indgå og være en fast i alle fag og også indgå i hele skolelivet fra børnehaveklassen til 10. klasse.

Besparelser ødelæggende for trivslen

Desværre har besparelser og tidspres i den grad sat æstetiske læringsprocesser under pres siden 2013. Vi skal nå en masse, og ikke mindst gøre eleverne klar til næste prøve. Prisen har været, at der ikke har været råd og tid nok til at gøre brug af lokalområdets kulturliv, og det er en skam, for det betyder, at mange elever ikke tilegner sig alle de kunstneriske udtryksformer, som de bør have kendskab til. Besparelser ødelægger alt, og de ødelægger især gode pædagogiske intensioner. Der skal være tid til at kunne fordybe sig for at kunne genskabe og nyfortolke æstetiske oplevelser, og den tid har vi manglet i folkeskolen i årevis. Trivsel er altafgørende for læring, og når vi ved, at æstetiske læringsprocesser giver trivsel, så skal der være tid til at fordybe og udvikle sig æstetisk.

Hvis æstetikken igen skal i fokus, så kræver det en gennemgribende forandring, hvor lærerne på alle skoler taler højt om pædagogik, når skoleplanerne behandles. Men det som der især kræves er, at der bliver afsat midler i de kommunale budgetter. Der skal være råd til tolærertimer og ekskursioner, samt lærernes forberedelsesfaktor skal i den grad forbedres, for ellers dør pædagogikken ganske langsomt, og mistrivslen blandt eleverne stiger.

Kære politikere afsæt midlerne til folkeskolen, så skal lærerne nok sørge for at styrke elevernes trivsel, livsglæde, selvtillid og sociale kompetencer.