Blog
Skolens rolle i ghettoudspil
Erfaringer fra andre lande viser, at sammenhængskraften øges gennem en mere posititivt defineret rolle til skole og lærere i ghettoområder
Princippet om straf og belønning gennemsyrer regeringens udspil ”ET DANMARK UDEN PARALLELSAMFUND”. Staten kan straffe kommunen, der kan straffe skolen, der skal underrette om familien, så kommunen kan straffe …. Og så videre. Dette princip medfører, at regeringen snubler i en række fejlgreb og forsømmer at udnytte værdifulde ressourcer.
Regeringen udspil indeholder en række tiltag, der har været afprøvet i Frankrig og Tyskland. Begge lande har nu valgt at gå andre veje. Det fremgår af det seneste nummer af OECD’s blad ”The Observer”. Disse indsatser peger i en anden retning end regeringens fokus på straf og belønning. Her spiller skole og uddannelse en central rolle, hvorfor skolen og lærerne bliver mødt af incitamenter- ikke straf eller belønning.
I OECD’s tidsskrift The Observer marts 2017 beskriver en artikel principperne for succesfulde indsatser i ghettoområder i Frankrig og Tyskland. Det har vist sig, at nedrivning af boliger og et en mere blandet boligsammensætning ikke har haft en entydig positiv konsekvens på integration og sammenhængskraft. Nu vælger man at inddrage målgruppen i planlægning og gennemførelse af renovering af boligområderne. I den forbindelse bruger man indsatsen som en mulighed for at udvikle målgruppens sproglige kompetencer. Dertil udnytter man renoveringsprojekter til at skabe lærepladser for målgruppen. I Tyskland har man positive resultater med at lade beboerne selv stå for en del af de praktiske opgaver i forbindelse med renoveringen.
På skoleområdet peger evalueringer på, at individualiserede indsatser rettet mod udsatte unge og deres familier ikke i sig selv har en målbar effekt. I stedet vælger man nu at understøtte skoler og lærere, der engagere sig aktivt i udsatte familier i ghettoområderne. Det gør man gennem aflønning og uddannelse. Regeringen demonstrerer et snævert fokus på straf og belønning og mister dermed muligheden for at tænke nødvendige og tilstrækkelige tiltag ind i udspillet.
Regeringen vægter en holdningsbaseret tilgang og forsømmer at anvende eller i det mindste forholde sig til den viden, der allerede findes på området.