Riisager: Respekten for uenighed

Da jeg læste at Merete Riisager stopper som politiker, blev jeg trist. Det kan måske virkelig mærkeligt, da min kamp mod nationale tests gentagne gange har betydet hårde ord mellem Merete og mig i debatter de sidste år. Vi har været uenige gang på gang om tilgangen til lærere og den danske folkeskole - og min lille aktion har krævet utallige svar fra hendes embedsværk. 

Så hvorfor trist? Fordi Merete Riisager er en af de bedste ministre vi har haft på posten i mange år. 

Modsat Antorini, der ikke tålte kritikere, har Merete den dybeste respekt for at bryde holdninger. Da vi havde mødt hinanden i en ophedet debat hos Clement kvitterede hun med en indbydelse til kaffe på ministerkontoret - og da vi havde drøftet verdenssituationen i folkeskole og efterskole spurgte hun, om der manglede nogle fotos på hendes væg. På ministerens kontor har hun en række fotos af forskellige skolefolk - og mit blik så jo straks, at Grundtvig var aldeles fraværende, hvilket han ikke er i mit hjerte. Eller på min ryg, hvor han fylder en fjerdedel som tatovering. Han er under huden på mig og har altid min ryg. 

Riisager bad om et foto til væggen af min nøgne krop - og vupti hang jeg der og vendte hende ryggen til. At ville have en modstander på væggen viser, at man har en rigtig tilgang til politik. En tilgang hvor verden ikke er sort og hvid - men hvor fælles drøftelser er vejen til et mål. Oftest var vi enige i store dele af grundholdningerne, men helt åbent kunne Riisager nemt sige at hun jo var bundet af et forlig. Politikere i dag har så svært ved at være åbne og ærlige, når de som minister har fået til opgave at håndtere både egne holdninger men også at administrere et forlig med andre. Det kunne Riisager åbent og ærligt. Dermed var der ikke undren over, at hun var reformkritisk da hun tiltrådte men ikke da hun satte sig i stolen. 

Tiden med Riisager har været en langsom retning væk fra den reform, der indeholdt mest skidt. Friheden kommer langsomt tilbage. Politikerne gør et stort nummer ud af, at det ikke skal opfattes som et opgør med reformen - men utallige små og store beslutninger har været netop det! Der er nye tider på vej - og vi må håbe at hun efterfølges af en person med samme format, så beslutninger fremover tages efter mange samtaler og reflektion - også med dem der er direkte irriterende... 

Jeg er fortsat uenig med Merete Riisager. Men med den respekt for andre, som hun som minister har lagt for dagen, er uenighed en styrke. Man kan jo aldrig få det som man vil. Men man kan snakke sammen og måske nærme sig hinanden. Jeg føler mig tæt på Merete Riisager - og ønsker hende alt godt efter valget ude i virkeligheden. Du er der endnu. Den sidste tid skal du endelig bare give den gas - uden tanke om valg og fremtidens karriere i politik. Måske du endda vil føle frihed til mere. Jeg håber på flere snakke inden du går - og glæder mig også til mange, når du er gået. Tak for gensidig respekt.