Blog

Digital sundhed

Din mobil fucker med din hjerne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indrømmet jeg er afhængig. Jeg har et misbrug. Jeg er afhængig af min mobil. Jeg opfører mig, som om min mobil er en naturlig forlængelse af mig. Det er som om, den pludselig en morgen er vokset ud fra min krop. Og der sidder den så og kalder på mig med jævne mellemrum. Jeg skal bare lige hurtigt tjekke, om der er sket noget nyt på Facebook. Lige hurtigt sende en SMS eller tjekke op på en besked. Tjekke Instagram og Snapchat. Jeg kunne aldrig drømme om at forlade min lejlighed uden at have min mobil på mig. Det første jeg gør, når jeg står op om morgenen, er at tjekke min mobil. Det er det sidste, jeg gør, inden jeg går i seng.

Psykologen på Bryggen

Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i '94 og specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi. Jeg er ansat på en Børne-Ungeafdeling og har egen praksis. Min væsentligste opgave er at inddrage mig selv kreativt og minimere den professionelle attitude. Dog uden at tabe min professionelle rolle af syne. De mennesker, der søger hjælp, mangler retning. De svæver i ingenting. Så min opgave bliver at give tingene retning igen og understøtte den handlekraft, der skabes gennem samtalen. At være medmenneske. At være til stede og nærværende og give samtalepartneren håb. Jeg blogger i min fritid om det moderne familieliv www.jeanneomfamilieliv.dk. Nu også her på Folkeskolen, hvor fokus vil være børn og unge. Jeg ser frem til komme i dialog med dig.

Skærmen trigger vores hjerne

Med små røde farver, pling pling lyde og belønninger der minder om sukkerknalder, stjæler skærmen vores opmærksomhed. Den kalder på os. Mobilen fucker med vores hjerne og er indrettet til og udviklet med det ene formål, at vi hele tiden bare må have mere tid sammen med vores bedste ven.

Jeg møder i mit arbejde mange børn og unge, der har symptomer fra kroppen. Symptomer som hovedpine, træthed, kvalme og mavesmerter. Symptomer der er ødelæggende for dem i deres hverdag. Nogle har selvfølgelig symptomer, fordi de ikke trives derhjemme eller i skolen, men overraskende mange har symptomer, fordi de har indsovnings besvær og slet ikke får søvn nok.

Når man går dem på klingen, er de afhængige af deres mobil og andre elektroniske medier, der stjæler deres vigtige søvn. Jeg indrømmer at jeg ikke er den rette til at komme med anbefalinger. Men trods jeg ikke selv lever efter anbefalingerne, så vil jeg fastholde, at vi har et voksen ansvar for de yngre generationer og skal sikre børn og unges digitale sundhed. Jeg vil gå så langt som at anbefale, at en god mobil politik kommer på skoleskemaet. Vi skal og bør sikre digital dannelse.

Luk ned minimum en time inden sengetid

Anbefalingerne hedder absolut ingen mobil eller Ipad minimum en time inden sovetid. Lyset på skærmen påvirker vågenhedscentret i hjernen, så barnet ikke kan falde i søvn. Som mobil afhængig ved jeg, hvad jeg taler om. Og at tro et barn kan være fornuftig og lægge sin mobil fra sig og ikke se på den efter en fast aftalt tid er for meget ansvar at give barnet. Mobilen er lavet til at skulle friste brugeren til bare lige et lille kig mere. Mobiltelefonerne skal ud af soveværelserne.