Inklusion avler ikke vold

Jeg er opmærksom på, at overskriften på mit indlæg kan provokere de mange lærere, som yder en kæmpe indsats omkring børn, der fagligt og socialt har brug for deres særlige støtte. Netop af respekt for de lærere, der slår sig i dette arbejde, er det vigtigt, at debatten forholder sig til kompleksiteten i de processer, læreren er en del af.

Artiklen om Søren Madsens oplevelser i Folkeskolen og Mette Mellerups blog er interessante, netop fordi de demonstrerer kompleksiteten i inklusionsarbejdet. Derfor må de også læses som en invitation til spørgsmål og refleksion. Fremfor ensidig kritik af ”inklusion”, hvor begrebet som samfundsopgave, begreb og tilgang blandes sammen.

Hvis vi ser på artiklerne som udtryk for en ubærlig virkelighed i skolen, må vi diskutere perspektiver som:

Inklusion er en væsentlig samfundsopgave  

Når Sundhedsstyrelsen og WHO definerer mental sundhed som:

En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

Så er det ikke et led i en strategi for at spare penge på skoleområdet, eller pålægge Folkeskolen nye opgaver. Det handler om at forskning viser, at det er afgørende for et menneskes trivsel og udvikling at være inkluderet i og bidrage til samfundets fællesskaber. Folkeskolen står med en væsentlig opgave, som jeg ved at lærerne også oplever som meningsfuld. Oplevelsen af inklusion som meningsfuldt begreb er truet – og det er et alvorligt dilemma. Hvordan vil vi gå til den nødvendige dialog om dette dilemma?

Begrebet er komplekset: vi må også belyse eksklusion

Hvad vil det f.eks. betyde, hvis vi ser på Sørens oplevelser som udtryk for, at eksklusions- og inklusionsprocesser eksisterer i et komplekst samspil? Sørens case viser, at hvis elever oplever, de er ved at blive ekskluderet af et værdifuldt fællesskab, så vil de reagere. Det betyder, at skolen skal have et dobbeltfokus på de i elever, der føler sig ekskluderet, og de der skal inkluderes. Dermed står læreren i en normal klasse overfor en helt særlig opgave. Som Mette Mellerup beskriver i sin blog, så er lærerne også truet af eksklusionsprocesser, hvilket bekræftes af Folkeskolens undersøgelse af læreres oplevelse af vold og chikane.

Læreren skal opleve sin tilgang til eleverne som professionel  og ordentlig

Søren og Mette (jeg måtte bare skrive det) beskriver oplevelsen af ubehagelige følelser og at handle på dem, på en måde, de ikke oplever som professionelle. Det er opslidende at være presset på sit professionelle ethos. Jeg ser det som et behov for en dialog om den professionelle lærer. Følelser ikke lægges i kasser som professionelle eller personlige. I vores handlinger kan vi overskride nogle grænser. Her er det afgørende, hvordan vi samler op på eleven, klassen og andre berørte parter. Når læreren er i tvivl, skal der være en beredskabsplan på skolen, der sikrer hurtig opsamling.

Jeg håber, at vi også ser indlæg og artikler fra skoler og lærere, der har oplevet succes med at håndtere eksklusion og oplever deres arbejde med inklusion som meningsfuldt.