Samtale med Kim Leine får sit eget liv del 3 I januars afdæmpede desperation, med skydække helt ned til ankelhøjde mærker man livet på en anden måde. Ikke nødvendigvis en særlig rar måde, vil mange nok indskyde, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Oplevelsen af livet afhænger af position – position i tid, geografisk position og position i forhold til det liv, der leves, dér hvor man befinder sig. At være positioneret i januar er for mig ofte forbundet med klarhed. Ikke i en eksalteret og ophøjet forstand – snarere den form for klarhed, man også kan opleve når man har tømmermænd. Jeg oplever at se mig selv som man gør når man træder fra dunkel belysning ind i et intenst hav af hvæsende lyskaskader fra lysstofrør og konfronteres med sit spejlbillede. Alle hudens urenheder og ubehageligheder, rande under øjnene osv., skriger ad én. Men der er ikke så meget pis med dét spejlbillede.
Samtale med Kim Leine får sit eget liv del 2 Atter beklager jeg, at leverancerne falder lidt spredt – livet er tætpakket som altid, og den ene deadline er den andens fjende. Men nu, hvor verden går i hvidt for at hylde den netop afdøde Thin White Duke, vil jeg atter kaste blikket mod nord og den hvide verden dér. Samtalen med Kim Leine er prisme og katalysator for mine egne tanker – men jeg lover, at arbejde for, at Kim kommer til sin ret og Mikkel finder et mere rimeligt leje i denne omgang, hvorfor ordet er hos Leine fra begyndelsen.
En samtale med Kim Leine får sit eget liv del 1 Det sker jævnligt, at ting udvikler sig i en uventet retning. Faktisk kan man få den tanke, at det mest overraskende er, hvis ting bliver præcis som man havde forventet. Jeg har en god ven, der har arbejdet som projektleder i mange år; han planlægger stort set aldrig noget, da erfaringen har vist ham, at ting aldrig går som planlagt. Det kan være både godt og skidt. Da jeg endelig fik mulighed for at kaste mig over lydfilen med min samtale med Kim Leine, gav den anledning til en, for mig, helt ny tilgang til det, jeg laver på denne blog. Jeg havde regnet med ”blot” at skulle lave udskrift og redigering i klassisk interviewstil, men det voksede vildt mellem hænderne på mig. Uden at vide, hvad nogen vil mene om det, hvilken slags tekst det bliver – og hvor lang – vil jeg blot skrive løs og se, hvorhen ordene bærer.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 3 Snakken med Niviaq rundes af med både mikro- og makroniveau-snak. Fra politik til materie og muligheden af flydende identiteter - tag blot for jer.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 2 I denne del af snakken med Niviaq taler vi om bogen, HOMO Sapienne, hendes debut fra 2014, som i år var blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 1 Jeg annoncerede i november, at jeg ville bringe Grønland i fokus her på Litteraturens omveje. Nu er måneden gået, og det er ikke meget, der har stået om emnet. Men som det også forholder sig med isbjerge, så er der mere end øjet ser, for selvom intet er publiceret endnu, så har jeg faktisk selv holdt Grønlandstema og haft to spændende samtaler med hhv. Niviaq Korneliussen og Kime Leine. Disse samtaler vil i de kommende dage bevæge sig fra min diktafons mørke ind i bloggens lysende univers – og vi begynder nu.
Tilfældigheders spil Hvad der styrer verden og dens indbyggere er et, mildt sagt, omdiskuteret emne. Jeg vil afholde mig, i denne omgang i hvert fald, at rode mig ud i en større palaver om det, men blot konstatere, at tilfældet ikke bør underkendes.
Matematik på Grønland - om tosprogethed og matematik Nogle gange får man mere perspektiv på sammenhænge og egen andegård, når man bevæger sig ud i verdenen. Når sproget og kulturen pludselig er anderledes sættes vanskeligheder i matematik i et nyt lys. Bent Lindhardt
