BLOG
Empty article - Subtitle
Samtale med Niviaq Korneliussen del 1
Jeg annoncerede i november, at jeg ville bringe Grønland i fokus her på Litteraturens omveje. Nu er måneden gået, og det er ikke meget, der har stået om emnet. Men som det også forholder sig med isbjerge, så er der mere end øjet ser, for selvom intet er publiceret endnu, så har jeg faktisk selv holdt Grønlandstema og haft to spændende samtaler med hhv. Niviaq Korneliussen og Kime Leine. Disse samtaler vil i de kommende dage bevæge sig fra min diktafons mørke ind i bloggens lysende univers – og vi begynder nu.
Niviaq Korneliussen berigede grønlandske og danske læsere med en fantastisk debutbog i 2014, som hun først skrev på modersmålet grønlandsk og siden bearbejdede til en dansksproget version. HOMO Sapienne er først og fremmest en brillant læseoplevelse i sig selv, og så er den noget så sjældent som et stykke Grønlandslitteratur, der hverken tematiserer social armod eller store fjelde og stolte fangere. Forfatteren og jeg mødtes til en snak på en dunkel novemberaften i Københavns hjerte.
Hvad fik dig i gang med at skrive – og gå fra at skrive for sjov, til at stå med et færdigt værk, endda i to udgaver?
Det startede helt tilbage i folkeskolen. Jeg undrede mig altid over, at jeg var den eneste, der kunne lide at skrive stile – jeg elskede den frihed til at skrive hvad som helst og skabe fortællinger. Jeg udviklede også et ønske om at skrive længere og udvikle historierne og personerne. I gymnasietiden gik det lidt i stå – der var fester og studier, men på et tidspunkt prøvede at henvende mig til Lene som er forlægger ved Milik Publishing for at høre hvordan man egentlig udgiver en bog. Jeg fik ikke svar – men på et tidspunkt så jeg i tv at der var en novellekonkurrence for unge. Man kunne vinde 2500 samt et ophold på en skrive-bootcamp i Kangerlussuaq med forfatteren Mette Moestrup og kunstneren Jørgen Kleeman. Jeg ønskede virkelig at blive del af et miljø, som interesserede sig for at skrive, og både konkurrencen og præmien lød så spændende. Jeg blev en af de ti vindere og jeg fik rigtig god kritik for min novelle.
Der var ikke noget litterært miljø i Grønland på det tidspunkt – nu oplevede jeg pludselig digtoplæsninger og vi fik vejledning til videre arbejde med vores tekster. Jeg tog alting ind. Siden kom vi på inspirationstur til Danmark, hvor vi besøgte forfatterskolen og Thestrup højskole. Derefter tog vi videre til Sverige med oplæsning på bogmessen i Göteborg. Jeg mødte en masse interessante folk – bl.a. Athena Farrokhzad, der lige havde udgivet Vitsvit, inspirerede mig meget. Jeg var helt solgt – jeg anede ikke at den slags eksisterede. Vi var også på litteraturfestival for unge i Finland.
Jeg og en anden fra konkurrencen var fast besluttede på at vende tilbage til Grønland som aktivister og skabe et litteraturmiljø dér. Vi lavede poetryslam, som vi havde oplevet i Finland. Det havde der aldrig været i Grønland før, og folk tog det til sig. Vi lavede også et arrangement med forfatteren Maja Lee Langvad, hvor vi talte om racisme og postkolonialisme. Det var baseret på frivillighed og græsrodsarbejde – vi vidste intet om at rejse penge eller lave arrangementer, men det gik rigtig godt.
På et tidspunkt blev jeg kontaktet af Milik Publishing, der ville høre til mine planer – om jeg ville blive ved med at skrive. Det ville jeg! Med hjælp fra forlaget søgte et arbejdslegat. Jeg blev bevilliget tre måneder; de første to måneder skete ikke en skid – men et par uger før deadline gik det pludselig løs, og jeg skrev den grønlandske version i et meget kort, intensivt forløb. Derefter tog det meget længere tid at omskrive til dansk. Det var virkelig svært, for det var slet ikke bare oversættelse, og det er blevet to meget forskellige bøger – ikke på indholdssiden med følelsen i de to er forskellig. Bogen har været en stor succes. I Grønland skal man sælge 300 for at kalde det en bestseller – vi har solgt tusind og bogen er meget brugt i uddannelsessammenhænge etc.
Har du nogen litterære forbilleder?
For at være helt ærlig har jeg aldrig været den store læser. Jeg har altid elsket at skrive, og det er faktisk den eneste grund til, at jeg har interesseret mig for litteratur. Jeg har senere fundet ud af at man lærer en masse ved at læse og jeg vil gerne følge med… men nej, jeg har ingen forbilleder. Jeg blev meget fascineret af Vitsvit og kan generelt godt lide bøger stærke budskaber – også Maja Lee Langvads Hun er vred – men jeg lænede mig ikke op ad noget i min egen skriveproces. Det skinner måske også igennem ved at jeg blander mange stilarter. Jeg var meget overrasket over at få gode anmeldelser i Danmark, for jeg anede faktisk ikke, hvad god litteratur var på det tidspunkt.
