Matematik på Grønland - om tosprogethed og matematik

Jeg har just været på Grønland en uge som censor på et efteruddannelsesforløb, som svarer til matematikvejledermodulet ”Elever med særlige behov”. Hver af de studerende havde fremstillet en synopsis omkring et tema knyttet til modulets emne og skulle mundtligt fremlægge deres viden og analyse - og her blev dansk som andetsprog en tydelig fremherskende faktor.

Flere af de studerende havde gjort denne sprogfaktor til en del af deres problemstilling, hvilket gav mig anledning til at se nye sider af diskussionen om tosprogethed og vanskeligheder i matematik. Nye sider, som måske er en eftertanke værd.  Jeg har i øvrigt bemærket, at man i flere sammenhænge går fra at tale om tosprogede til at tale om minoritetssprogede - det gør ikke den Grønlandske situation mindre interessant, idet det så i denne sammenhæng må være majoritetssprogede, som har vanskelighederne.

I Grønland har man valgt at gå på to ben i undervisningen, så dansk og grønlandsk præsenteres parallelt så godt man kan - både i samværet og dialogen med eleverne og i de materialer der findes.

Som eksempel kan nævnes at en grønlandsk matematikbog er opbygget, så der på samme side er både en dansk tekst og en grønlandsk tekst. Efter sigende er matematikopgaverne og den forklarende tekst først skrevet på dansk og så oversat til grønlandsk - hvilket viser sig at være problematisk, idet flere af de eksaminerede lærere redegjorde for problemer med at få grønlandske ord til at passe til de matematiske begreber. Jeg fik vist eksempler på hvordan multiplikation blev omsat til ”der der er flere gange” hvilket er misvisende ved multiplikation med fx 0,2.  Der var ikke noget egentlig ord for volumen og areal som derfor blev oversat til særlige situationer og dermed blev gjort kontekstafhængigt. Det er således ikke kun af høflighed man har både dansk og grønlandsk tekst med, idet selv grønlandsk talende elever bruger den danske tekst for at forstå hvad der egentlig menes, idet den grønlandske tekst ikke i tilstrækkelig grad dækker det, man forklarer eller stiller opgaver om.

Hvis vi antager, at sproget er en meget afgørende faktor for forståelse synes konflikter som ovenstående at kunne belaste de kognitive processer måske helt anderledes og mere end vi helt er klar over?

Jeg erindrer et foredrag på ICME 10 af den kendte New Zealandske matematikdidaktiker Bill Barton, som havde beskæftiget sig med tosprogede og deres problemløsningsadfærd i matematik. Dette bl.a. gjort ved at interviewe fillippinske studerende, som var på det engelsktalende universitet på New Zealand, hvor Bill Barton er ansat som forsker. Et gennemgående træk var at de ræsonnerede og analyserede på det ”trygge” sprog - deres modersmål men beskrev situationer på deres fremmedsprog - specielt substantiver var ofte fremmesprogsorienterede. Og det var ikke ualmindeligt at de blandede tingene så de anvendte de nye sprog til beskrivelser af den konkrete virkelighed og modersmålet når de foretog analyser og vurderinger. Ligger der her en problemstilling til vanskeligheder hos de tosprogede?

Jeg var som folkeskolelærer for år tilbage mange gange forundret over, hvor lidt interesseret flere af mine tosprogede tyrkiske elever var i at arbejde med at analysere og undersøge en matematisk problemstilling. Forundret over, hvor meget de stod af, når der skulle laves ræsonnementer, som ”hvis … så” relationer eller ”… fordi …”, hvor lidt årsag og virkning betød for dem. De var tydeligvis mest interesseret i at præstere færdigheder som fx at være hurtig til at løse ligninger, kunne gangetabellen osv.  Man kunne med rette tænke det var kulturbetinget, men måske er der mere i det end som så. Måske er det at bruge sproget analytisk langt mere kompliceret, fordi det blander to sprog i et mix, som sætter de kognitive processer, herunder arbejdshukommelse på overarbejde i et omfang vi ikke har kortlagt godt nok.