”Logikken” bag Nationale Test i Den Genåbnede Folkeskole Den 1. februar annoncerede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil at de nationale test genoptages den 1. marts med henblik på at evaluere ”læringstabet”, der er opstået i forbindelse med nedlukningen folkeskolen. Men hvad er det for en logik, der ligger bag denne beslutning og hvad siger den om de politiske prioriteringer i forhold til folkeskolen?
Skolelukninger og det digitale beredskab Skolerne har gjort et stort arbejde for at omlægge undervisningen, men hvordan opsamles erfaringerne, og hvad betyder det for fremtiden at skolen har mulighed for at skifte til en beredskabssituation, hvor undervisning og andre aktiviteter kan gennemføres på alternative måder?
De Nationale Test er Suspenderet – og hvad så? Der er indgået en politisk aftale om, at de omstridte nationale test i folkeskolen bliver indstillet i skoleåret 2019/20, men de vil blive genoptaget i en revideret udgave fra 2020/21. Men hvad er egentlig vigtigt i indretningen af fremtidens evaluerings- og bedømmelsessystem? Hvad kan uddannelseshistorien fortælle os?
Data er meget mere end tal Regeringen ændrer nu på de nationale test. Det er godt, at de bliver ”tænkt forfra”, som det formuleres, så de fejlbehæftede test kan udvikles til noget, der kan bruges efter hensigten. Men vi må ikke komme til at begå en ny fejl ved nu at påstå, at vi ikke har brug for data. For det har vi selvfølgelig.
Folkeskole eller fri grundskole - hvad handler det om? Flere og flere forældre vælger friskolen til deres børn og vælger dermed også folkeskolen fra. Sådan har det lydt igennem flere år, og det har føget med bekymringer om stigende ulighed og polarisering og alskens tal på eleverne og forældrene. Men måske handler det i virkeligheden om noget andet?
Identitets-politik har også betydning for folkeskolen og læringsmiljøet. Lærere og elever bidrager til at skabe det læringsklima og fællesskab, der danner rammer for identitetsudvikling.
Partnerskaber mellem kunstnere, kulturinstitutioner og skoler: den Åbne Skole Den danske skolereform, som trådte i kraft i august 2014, involverede alle de offentlige skoler i Danmark. Denne reform introducerede en række ændringer, og en især er interessant for at se på, hvordan kreativitetspolitikker engagerer (eller ikke) skoler, kulturinstitutioner og kunstnere.
Forskning, der gør børn mindre I At bedrive forskning og politik, der tæller, måler og vejer elever, er blevet dagligdagskost og hverdag i folkeskolen anno 2018.
Stor politisk opmærksomhed på især fag-faglige dimensioner Fokuseringen på det mere indholdsmæssige ved skolen og undervisningen, får imidlertid indflydelse på skolens miljø og pædagogik, som jo i bund og grund er det, som skaber rammerne for børns udvikling, både socialt og mere fagligt.
Den lokale folkeskole og forældrenes valg ”Den lokale folkeskole skal være førstevalget”, siger den nye Børne- og Ungdomsborgmester i København, Jesper Christensen (interview, Folkeskolen.dk d. 24.1.2018). Han henviser til, at en del forældre vælger at sende deres børn i frie grundskoler, fordi de tvivler på, at kvalitet og trivsel i folkeskolerne er god nok.
