”Logikken” bag Nationale Test i Den Genåbnede Folkeskole

Ministerens udmelding om at de nationale test skal genoptages i den genåbnende folkeskole er ikke blevet vel modtaget af DLF samt mange lærere. Eksempelvis påpeger lærer Anne Hammer i et interview med P1 Orientering den 2. februar, at der er behov for et fokus på trivsel og genetablering af fællesskaberne, når eleverne kommer tilbage fra nedlukningen, snarere end at teste eleverne med de nationale test. Hun påpeger desuden, at de nationale test sætter elever under pres og skaber usikkerhed, hvilke direkte modvirker arbejdet med trivsel. Heroverfor argumenterer ministeren, at der er behov for viden om faglige huller på kommunalt og nationalt niveau. Der er altså tale om en logik, der ikke tilsiger et fokus på den enkelte elev og skoleklasse, men derimod på nogle overordnede mønstre på samfundsmæssigt niveau. Argumentet for dette samfundsmæssige behov præsenteres af ministerens partifælle børneordfører Jens Joel, der i samme P1 udsendelse påpeger, at OECD har fundet en sammenhæng mellem læringstab og nedgang i bruttonationalproduktet.

Der er altså tale om den såkaldte human capital tilgang til uddannelse, der groft sagt går ud på, at uddannelse skal give kompetencer og øge produktiviteten på arbejdsmarkedet. Denne tilgang har været forfægtet af OECD i årtier og er en central komponent i hele PISA-programmet, der med henvisning til uddannelsesøkonomen Eric Hanushek fra det neokonservative Hoover institute postulerer en kobling mellem et lands PISA-resultater og landets BNP. Denne kobling er imidlertid blevet eftertrykkeligt modbevist i talrige forskningspublikationer af Hikaru Komatsu and Jeremy Rappleye. På samme måde er hele idéen bag human capital tilgangen blevet grundigt afmonteret af den britiske professor i uddannelse og politisk økonomi, Hugh Lauder, der påviser en manglende sammenhæng mellem læring og indtjening i den globale økonomi.

Forskningsmæssigt tegner der sig altså et billede af en meget tvivlsom logik bag kravet om nationale test i den genåbnede folkeskole. ”Logikken” lader sig dermed næppe forstå uden en henvisning til et ønske om få en form for vished og kontrol med folkeskolen fra centrale myndigheders side. Dette ønske må forstås ud fra den funktionsmåde, som uddannelse fungerer på globalt i dag, hvor internationale sammenligninger og en forståelse af uddannelse som en bestemmende faktor for landenes fremtidige konkurrenceevne og dermed blev selve nationens langsigtede overlevelse. Som professor John Krejsler har argumenteret overbevisende for, så drives global uddannelsespolitik i dag af en frygt for at sakke agterud og et velfungerende uddannelsessystem bliver forstået som et system, der leverer konkurrencedygtige faglige resultater… og det kræver netop vished og kontrol hos de centrale myndigheder.