BLOG
Empty article - Subtitle
De Nationale Test er Suspenderet – og hvad så?
Der er indgået en politisk aftale om, at de omstridte nationale test i folkeskolen bliver indstillet i skoleåret 2019/20, men de vil blive genoptaget i en revideret udgave fra 2020/21. Men hvad er egentlig vigtigt i indretningen af fremtidens evaluerings- og bedømmelsessystem? Hvad kan uddannelseshistorien fortælle os?
Lad det være sagt med det samme. Det er overvejende sandsynligt, at regeringens stærke udmeldinger omkring en afskaffelse af de nationale test i de mindre klasser og en gentænkning af folkeskolens bedømmelsessystem blot ender med en justering af de nationale test, hvorpå de genoptages mere eller mindre i overensstemmelse med den nuværende praksis. Denne sandsynlighed ligger dels i at baggrundsgruppen for evalueringen af de nationale test mestendels består af grundlæggende tilhængere af de nationale test, der mener at testene blot kan forbedres og dermed bringes til at leve op til sit formål, og dels fordi der er en stærk historisk tradition i Danmark for brede politiske aftaler på folkeskoleområdet. Det grundlæggende ønske om et opgør med de nationale test og indførelsen af en fundamental anden bedømmelsespraksis i folkeskolen findes kun blandt regeringens støttepartier.
Men lad os alligevel som eksperiment hæfte os ved det nye aftalepapirs omtale af planer om at indføre et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem indenfor 3-5 år. Hvad er det så der skal tages højde for, når et sådant system skal designes?
Som uddannelseshistoriker har jeg forsket i test og bedømmelser i folkeskolen i det 20. århundrede. Der er talrige erfaringer og problemstillinger, som har været forbundet med intelligenstest, ministerielle prøver, udvælgelsesprocesser og forsøgsarbejder og som giver gode fremtidsrettede fingerpeg.
Først og fremmest er det væsentligt at overveje formålet med evaluerings- og bedømmelsessystemet samt hvilke værktøjer der skal bringes i anvendelse. En god evaluering på ét område er måske skadelig på et andet område. Det er derfor nødvendigt at prioritere mellem formål. De historiske erfaringer vidner også om nødvendigheden af at være reflekteret over de forskellige interessenters positionering og interesser i forbindelse med et evalueringssystem. Forskellige metoder og systemer placerer interessenterne forskelligt og vil typisk medføre forskellige konsekvenser for interessenterne. Denne pointe baserer sig på den grundlæggende udfordring der er ved enhver form for evaluering, nemlig skismaet mellem menneskelig mangfoldighed og standardisering. Her bliver det særligt vigtigt at overveje graden af fleksibilitet og hvilken udstrækning forskellige evner og kompetencer kan opnå anerkendelse i evalueringssystemet. Videre er det også vigtigt at sikre en tilstrækkelig grad og udbredelse af datakyndighed i systemet, idet der er masser af eksempler på at data bliver brugt til andre formål end det var intentionen. Og endelig må systemets overordnede indretning overvejes nøje i lyset af kultur og værdier i folkeskolen.
Man kan håbe på at alle disse overvejelser kommer til at indgå i en fordomsfri refleksion, når (og hvis) et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem skal indføres i folkeskolen.
