Identitets-politik har også betydning for folkeskolen og læringsmiljøet.

Undervisning er for dynamisk og for uforudsigeligt til, at der kan gives recepter for hvordan, vi skaber et godt læringsfællesskab, men vores måde at italesættelse etnicitet og køn bidrager til skabelsen af læringsfællesskaber. Sarkastiske kommentarer påvirker åbenlyst læringsmiljøet negativt, men vitser og jokes, der kan skabe en god stemning og tilhørsforhold, bidrager også til identitetsudvikling. Hvis alle skal have mulighed for at føle sig som en del af flokken og opleve respekt, accept, inklusion og støtte, må der udvikles et forpligtende og respektfuldt ”vi” snarer end en masse ”jeg`r”.

Er eleverne respektfulde i omgang med hinanden? Behandles alle elever med lige stor respekt i skolen? Elever opdager hurtigt, hvornår deres ideer er velkomne, opmuntres, afslås eller afvises og kommer til syne. Bl.a. ved hvordan læreren bygger videre på en elevs ide, verbalt eller non-verbalt: Lyttes der med  interesser eller omvendt?

En lille ting som at udtale navne korrekt (også de mere fremmedartede) kan få betydning for følelsen af tilknytning, uskyldige vitser om navne kan nedgøre eleverne, fordi navne er meget identitetsbærende. De angiver ikke alene hvilket køn vi tilhører, men også etnicitet og kulturtilknytning.

En harmonisk klasserumskultur byder diversitet velkommen og værdsætter elevens absolutte unikhed. Man skal ikke forsøge at få eleverne til at udvikle et sammenhængende ”ideal”-forestilling, men finde både kontraster og det fælles, for dermed at værdsætte den unikke identiet. Det kan gøres ved at synliggøre forskellige måder at ”gøre” køn på, og vise kulturel diversitet, men også respektere at nogle elever foretrækker at dele af deres kultur bliver hjemme. (Det er ikke sjovt at blive udstille som eksotisk, fremmed eller anderledes). Vi må lære at opleve forskelle som positive og ikke som trusler, og det kan føre til reduktion af stereotype forestillinger og bidrage til udvikling af mere komplekse forestillinger. Den kultur eleverne kommer med, påvirker hvad de vurderer som værdifuldt, og hvordan de oplever skolen. Jo større gab, des svære er det at være elev og føle sig som en del af fællesskabet.