Værd at vente på?

Så kom de længe ventede prøvevejledninger.  Torsdag d. 21.11. blev de tilgængelige. Og mange danskundervisere og andre med interesse for faget og prøverne åndede lettede op – tror jeg. For har de så været værd at vente så længe på? Er der noget nyt? Får vi ekstra travlt?

Som jeg ser det, er der i prøvevejledningen for fp9 ikke deciderede nyheder, men flere gode præciseringer og så et mere eller mindre vellykket forsøg på at skrive læseplanens anvisninger og hensigter ind i prøvekravene. Lad mig give nogle eksempler.

Skriftlig prøve

Om skriftlig prøve står der: De(eleverne) skal lære at beherske forskellige fremstillingsformer, herunder at skrive tekster med forskellige hensigter og kunne anvende dette i de formulerede skrivekrav og underliggende skrivehandlinger. Og desuden: De skal kunne forestille sig forskellige afsenderroller og skrive ud fra dette, ligesom de skal lære at formulere sig, så det skriftlige arbejde tilpasses forskellige målgrupper, medier og situationer.

Det er gode præciseringer, der forhåbentlig støtter både lærere og elever i at fokusere arbejdet med skrivekompetence, så det ikke bliver et genrekapløb, men i stedet et meget mere givtigt arbejde med at fremstille aktuelle, brugbare og målrettede tekster.

Vurderingskriterierne for skriftlig fremstilling er blevet revideret, og der er tilført et ekstra kriterium under dimensionen ”indhold” – nemlig Relevans. Særligt skal vi lægge mærke til, at det kriterium, der omhandler genre, endnu en gang er ændret. Der står nu: I hvor høj grad er genrekarakteristika og fremstillingsformer anvendt, så det passer til tekstens hensigt, målgruppe og situation? Dette understreger vigtigheden i at anskue arbejdet med at skrive tekster som et skrivearbejde ud fra en kontekst. Og at det er tekstens form, indhold, sprog og relevans inden for denne kontekst, der er det helt centrale i vurderingen.

Mundtlig prøve

Opgivelseskravene er der ikke rørt ved i den nye bekendtgørelse, som også har ladet vente på sig, og det kan man godt undre sig over. Det er naturligvis fint, at omfanget fastholdes, men sprogligt og i set forhold til den nye kategorisering af fagets tekster (jf. Ny læseplan) giver det lidt uklarhed.

Rammen for opgivelserne er fortsat 80-100 normalsider, krav om alsidighed og mindst fire eksempler på hhv. ikke skrevet fiktion og ikke-fiktion. Men når alsidigheden så skal beskrives bliver det lidt udfordrende. Der står fx: Opgivelsernes tekstvalg inddeles overordnet set i tre tekstkategorier. Da tekstuniverset er mangfoldigt og foranderligt, medfører det, at der ikke kan foreligge en fast definition, der bestemmer, om den enkelte tekst hører til en bestemt kategori. Kategorierne fletter sig ind i hinanden. … Det er den udfoldede undervisning og den konkrete tekst, der er med til at bestemme, hvor opgivelserne placeres fremfor i forvejen fastlagte tekstkategorier og genredefinitioner.

Det er en rigtig dejlig anvisning for faget og det tekstarbejde, vi skal have sammen med eleverne, men det vil sandsynligvis give nogle udfordringer ved beslutning om opgivelser og tilrettelæggelse af fordybelsesområder – og måske også i samarbejdet mellem lærer og censor. – Vi går en spændende tid i møde!

Opgivelseskravet er i prøvevejledningen udfoldet således: Opgivelserne skal være alsidigt sammensat og repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. (Hmmm.?) De skal omfatte alsidige modaliteter, tekstkategorier, genrer og temaer inden for både litteratur, drama, andre æstetiske tekster, fagtekster og brugstekster, ligesom de skal repræsentere flere perioder – både nyere og ældre. Der skal være mindst fire forskellige genrer inden for æstetiske tekster, der ikke opgives under normalsideopgivelserne, og der skal være 4 forskellige genrer inden for brugstekster og fagtekster, der ikke opgives under normalsideopgivelserne.

Jeg synes desværre ikke, det står særligt skarpt. Der er noget uklarhed mellem begreberne genre og modalitet, poesi nævnes i bekendtgørelsen, men ikke her i udfoldingen, skal det forstås som mindst fire eksempler på æstetiske, ikke-skrevne tekster og præcis 4 eksempler fra fagtekster og brugstekster tilsammen? – Det burde være skarpere beskrevet.

Der er en lille åbning for at anvende tekster med udenlandske slogans eller titler, og det vil mange helt sikkert være tilfredse med.

Hvad angår fordybelsesområder, så er udtrykkene ”smalle og brede” fastholdt. Det kan undre lidt, da de nye tekstkategorier ikke rigtigt harmonerer med dette. Jeg ville have foretrukket en formulering a la  ”knyttet til en modalitet eller genre” og ” knyttet til et tema”.  Dejligt er dog, at de tematisk fordybelsesområder fortsat ikke kan fylde mest.

En præcisering, jeg er meget glad for, gælder prøveoplægget. Der står nu helt ydeligt: Prøveoplægget skal være inden for samme genre(r) som opgivelserne i fordybelsesområdet. Det betyder, at de evindelige diskussioner om frit-valg-på-alle-hylder ved de tematiske områder kan lægges på – ja – hylden!

Vi har altid travlt, men der er ikke nyheder, der bør give ekstra travlhed. Nogle tiltag og benævnelser skal ændres og revideres og bemærkes, men det skal helt sikkert nok lykkes.

Der er naturligvis mange små præciseringer,og  en lang række gode anvisninger. Så jeg kan kun anbefale jer at mødes i jeres fagteam og gennemgå vejledningen grundigt.

I finder den lige her:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-proever/forberedelse/proevevejledninger