Blog
Når eleverne går i sort
Test er nødvendige for at klæde vores elever i udskolingen på til den afgangsprøve, der venter dem i slutningen af 9. klasse. Men hvordan tackler vi et stadig stigende antal elever, der bare ved ordet ’test’ begynder at hyperventilere og nærmest går i sort af nervøsitet og angst?
Foto fra flickr.com
Test. De kan ikke undgås – heller ikke i engelsk. For selvom den skriftlige afgangsprøve er i udtræk, så skal de altså prøve kræfter med den slags opgaver, de udsættes for, hvis den bliver aktuel. Min søde, dygtige og meget ambitiøse 8. klasse blev derfor i sidste uge udsat for en grammatiktest på Gyldendals Webprøver. For mig var det bare ’another day at the office’ – jeg havde jo lavet denne type test med masser af elever i tidens løb – men for flere af mine elever i denne klasse, viste det sig at være noget mere alvorligt. For det var jo ikke bare en opgave, men en ’test’.
Afgangsprøve kontra almindelig hverdagstest
Det er egentlig ikke, fordi jeg ikke har erfaring med nervøse elever. Som lærer i udskolingen har jeg efterhånden haft en del elever til afgangsprøve, og her er det snarere reglen end undtagelsen med svedige håndflader og flakkende øjne. Det kan jeg sådan set godt håndtere – og forstå. Det er jo trods alt den afsluttende prøve, og for mange af eleverne er det første gang, de overhovedet er i en sådan situation. Men at en helt almindelig, i min verden meget uskyldig engelsk grammatiktest, skulle afstedkomme hyperventilerende elever med panikangsten malet i øjnene, havde jeg ikke lige set komme.
Flere test er ikke lig med mindre nervøse elever
På kontoret efterfølgende kunne jeg forstå, at jeg bestemt ikke er den eneste lærer, der har oplevet elever gå i sort ved helt almindelige hverdagstest. Og det gør mig alvorligt bekymret. For jeg har en lumsk anelse om, at det her er noget, vi som lærere er nødt til at være mere beredte til i fremtiden. Nok kommer der flere og flere test i folkeskolen, men det er ikke ensbetydende med, at vores elever bliver bedre til og mere fortrolige med dem. I hvert fald har vi en gruppe unge mennesker, der går i den helt anden retning. Og hvordan hjælper vi dem bedst muligt?