Ann-Berit

Blog

Det er simpelthen en ommer!!!

Den nationale trivselsmåling

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med nationale test midlertidigt ude af billedet vil jeg gerne rette blikket imod Den nationale trivselsmåling - og det er et stærkt misbilligende blik, jeg retter!

I de sidste uger har jeg fået alle elever igennem en måling, der gerne vil vide, hvad børn tænker om følgende:

Ann-Berit

Jeg er dansklærer og PLC-medarbejder på Mølleskolen i Ry. I mit lærerliv er børnene i centrum. Min undervisningstid er ikke min egen. Det er børnene. Jeg har særligt fokus på børnefællesskaber. Det er vigtigt for mig, at børnene er trygge i deres fællesskab. Så bliver de nemlig i stand til at deltage i undervisningen og få optimalt udbytte. Jeg elsker mit arbejde og tænker på det uafbrudt - også når jeg har fri, og jeg gør det med glæde og stolthed.

"Har du tit ondt i maven?" (4.-9. klasse)

"Har du ondt i maven, når du skal i skole?" (0.-3. klasse)

- Tja.... Jeg har f.eks. et barn i min klasse, som ofte lider af forstoppelse. Han har faktisk tit ondt i maven, men det har ikke noget med skolen at gøre. 

Hvorfor spørger man ikke: "Har du ondt i maven, fordi du skal i skole?" Er det ikke reelt det, man gerne vil vide? Eller handler det virkelig om børnenes almene helbredstilstand? I disse Corona-tider er der da mange børn, som har ondt i maven af bekymring. Det har heller ikke noget med skolen at gøre. Er dette spørgsmål ikke beregnet til at undersøge, om børn får ondt i maven, fordi der er noget henne i skolen, de ikke bryder sig om at være i? 

"Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne?" (4. - 9. klasse)

"Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne?" (0.-3. klasse)

Jeg har virkelig mange elever, som historisk har svaret, at de aldrig er med til at bestemme. For vi får aldrig lov at lege i timerne. Vi må aldrig selv bestemme, hvad vi vil lave!!! Hmm.... Her må jeg straks erkende, at det måske er mig, der har været for dårlig til at tydeliggøre, hvornår mine elever faktisk HAR medbestemmelse, for de synes virkelig aldrig, at det er sket for dem. Jeg skal jo følge de opstillede mål for mine fag, så vi kan ikke bare frit gøre, hvad vi har lyst til. Og når alt kommer til alt, så er det et område, jeg for alvor skal arbejde med - elevmedbestemmelse. Men jeg synes stadig, spørgsmålene er dårligt formulerede.

"Er undervisningen kedelig?" (4.-9. klasse)

"Er timerne kedelige?" (0.-3. klasse)

Hvordan skal man svare på det? Undervisning som et samlet hele dækker over mange fags didaktik og mange forskellige lærere og pædagoger, som varetager arbejdet på virkelig forskellige måder. 

Den største fælde her er, at børn svarer ud fra deres umiddelbare erfaringer, så hvis det har været en kedelig time forud for undervisningen, så bliver det højst sandsynligt et ja, selvom dagene/ugerne forinden har været nok så spændende.

Og undervisning må godt være kedelig. Det siger jeg i hvert fald til mine elever. Det er faktisk OK. Og kedelig er igen et vidt begreb, for nogen børn elsker det stille, individuelle, imens andre kun synes, det er sjovt, når man får lov at bevæge sig, imens man lærer. 

"Er undervisningen spændende?" (4.-9. klasse)

Ingen kommentar. Samme problemstilling som ovenstående.

"Møder dine lærere præcist til undervisningen?" (4.-9. klasse)

Personligt møder jeg konsekvent før timens start, så jeg kan gøre klar til undervisning. Jeg er en enkelt gang eller to kommet for sent af forskellige årsager, men vi taler altså promiller her. Hvordan andre lærere møder ind i klassen har jeg ikke styr på. Ærlig talt. Men hvordan skal man svare på spørgsmålet, hvis nogen gør og nogen ikke gør. Hvis de fleste gør, men en enkelt ikke gør. Hvis man lige er kommet for sent den dag, hvor testen gennemføres???

"Lykkes det for dig at lære det, du gerne vil, i skolen?" (4.-9. klasse)

Hvor mange skoleelever har et så tydeligt billede af, hvad de gerne VIL lære? Og pilen peger tilbage på mig, for jeg skal godt nok være meget bedre til at sikre, at alle mine elever ved, hvad de gerne vil lære. Det bliver noget af et arbejde, for jeg har faktisk elever, som ikke nødvendigvis vil lære noget som helst. De går mest i skole for at være sammen med deres kammerater, og så lader de sig undervise, fordi vi har en god relation... Længere er vi ikke nået. 

"Jeg synes, toiletterne på skolen er rene og pæne." (4.-9. klasse)

Her hørte jeg en sjov historie fra en kollega, som havde bemærket, at en elev havde svaret "helt uenig" på det spørgsmål. Hun tager ham med hen til toiletterne og beder ham kigge. Toiletterne er pæne og rene. Hun spørger: "Er der tis eller lort nogle steder?" Det var der ikke. Men der lå en serviet på gulvet, og det syntes han faktisk var ret ulækkert. 

Der er et narrativ om skoletoiletter, som i hvert fald ikke på vores mellemtrinstoiletter stemmer overens med virkeligheden. Vi har faktisk for det meste nogle ret pæne toiletter, og skulle der være noget svineri, så bliver det hurtigt gjort rent. 

Så - hvad kan man forvente mere??

...

Når alt kommer til alt, så gad jeg godt vide, hvem der har formuleret disse spørgsmål. Det kan altså gøres bedre...

For eksempel ved at give børnene mulighed for at skrive en kommentar til deres svar. Jeg ved godt, at det så vil tage væsentligt længere tid at vurdere besvarelserne, men det vil samtidig gøre dem meget mere anvendelige.

En ommer, hvis du spørger mig!