Blog
Kan jeg tillade mig at melde mig syg?
Jeg har ofte stillet mig selv ovenstående spørgsmål. Og hvor er jeg dog træt af det! Det burde ellers være simpelt, for som lærer kan man ikke have en off-day. Børn hverken kan eller skal tage hensyn. Derfor skal jeg melde mig syg, når min underlivssygdom giver mig (menstruations)smerter, der ikke kan tages med almindelige smertestillende piller. Men hvorfor er det så svært?
Måske er det bare mig, der er sær? Jeg ved det ikke med sikkerhed, og derfor tager jeg det op på her på bloggen. Det er grænseoverskridende for mig at skrive om noget så personligt, men ikke desto mindre ønsker jeg at blive klogere. Jeg deler ikke for at få medlidenhed. Jeg er ikke et offer. Men jeg ønsker at sætte fokus på emnet, fordi jeg fornemmer, at jeg ikke er den eneste, der oplever at få dårlig samvittighed, når jeg melder mig syg.
Er jeg syg ”nok”?
Når klokken nærmer sig 7.00, og jeg skal ringe til skolen og melde mig syg, kører spørgsmålene rundt i mit hoved: Er jeg syg ”nok”? Kunne jeg reelt godt have undervist i dag, hvis jeg bare havde spist nogle flere piller? Kan jeg mon svare på et par mails hjemmefra? Måske forberede mit næste undervisningsforløb? Kan jeg tillade mig at gå i Netto? Eller sætte en vask over?
Den dårlige samvittighed
Er man syg, er man syg, vil nogle nok sige. Og så bliver man selvfølgelig hjemme. Simple as that. Da jeg lå med 39 i feber grundet en slem infektion i nyrebækkenet for et par år siden, var jeg heller ikke i tvivl. Jeg kunne knap nok rejse mig og endte faktisk med at blive indlagt på hospitalet. Her havde jeg ikke dårlig samvittighed, for det var jo klart for alle, at jeg var for syg til at være på arbejde. Men skal jeg virkelig være så syg, at jeg ikke kan stå oprejst, før jeg slipper for den dårlige samvittighed ved en sygemelding?
Du kan ikke undervise med smerter
I lærerjobbet er man ’på’ det meste af tiden. Undervisningen og eleverne kræver din fulde opmærksomhed 100 % af tiden. Du kan ikke være plaget af smerter og stadig undervise. Du kan ikke forklare børn, at du ikke er helt frisk, og at de derfor ikke kan kræve dig lige i dag. Det er heller ikke fair. Hvis du ikke kan klare, at børn kræver dig (fagligt eller personligt), skal du naturligvis blive hjemme. Men hvorfor er det så svært?
Det er trods alt bare et arbejde
Måske skyldes det min opdragelse? ”Prøv at tage i skole og se, om ikke det går alligevel”, kan jeg høre min mor sige. Måske skyldes det noget i vores kultur? Som kvinde er man jo ikke syg, når man menstruerer. I mit tilfælde skyldes smerterne den underlivssygdom (endometriose), som jeg lider af. I dit tilfælde er det måske noget andet, der gør, at du har brug for en sygedag indimellem. Uanset ville jeg ønske, at vi alle kunne melde os syge, når vi havde brug for det. Helt uden at få dårlig samvittighed. Det er trods alt bare et arbejde. Og ingen takker os alligevel for at tage af sted, når vi egentlig burde blive hjemme.