Skolen som modvægt til unges orienteringer mod idoler

Baggrund

Programmet De perfekte piger på DR3 viser en gruppe unge piger, der prøver at bryde med tanke- og handlemønstre, der har ført til lavt selvværd og stress. Fælles for pigerne er, at de alle orienterer sig mod idoler. Samtidig efterlyser piger på forskellig vis troværdige autoriteter.

Idol vs. autoritet

Pigerne i DR’s program deler en bestræbelse på at opnå personlige træk, som de mener at se hos andre i deres omgivelser. Det kan være i deres omgangskreds, tilfældige personer eller etablerede stjerner. Problemet med idoler er for det første, at de er skabt af betragteren selv – i dette tilfælde de unge piger. Pigerne læser nogle træk hos idolet og fjerner samtidig de samme træk hos sig selv. Samtidig fortæller de sig selv, at de ikke vil være i stand til at opnå de træk, som de idealiserer hos andre. Det er et kendetegn ved pigernes idolisering, at den indeholder et uundgåeligt nederlag. Idoler har en tendens til at underminere selvværdet hos den, der idoliserer dem. Der er ikke hjælp at hente hos idolerne, der ikke er sat i verden for at løfte andre op til samme status. Idolet er orienteret mod sig selv, ligesom de unge, der betragter deres idol. Relationens primære betydning er opretholdelse af idolets status

Autoriteter er skabt gennem forhandlinger mellem autoriteten og omgivelserne, hvor autoriteter repræsenterer normer og værdier. I kraft af sin autoritet vil f.eks. en lærer tydeliggøre normer og værdier og samtidig praktiserer dem, så de bliver tydelige for eleverne. Det betyder, at læreren som autoritet er orienteret mod eleverne. Autoriteten forpligter sig til for det første at efterleve disse normer og værdier og for det andet til at indgå i forhandlinger om deres betydning og mening for de unge. Lærere og elever er således alle orienteret mod et fælles tredje. Relationens primære betydning er opretholdelse og forhandling af værdier og normer.

Vejen frem: etablering af troværdige autoriteter i fællesskab

Pigerne i De Perfekte Piger deler to træk. For det første har de det svært i og med fællesskaber, hvor de ikke føler sig (lige)værdige til deltagelse. For det andet har de en stærk orientering ind ad mod egne følelser og tanker, som ofte er negativt ladede. På disse to områder har de unge brug for autoriteter, der kan udvise fællesskab og orientering ud ad i praksis. På dette område er samarbejdet mellem skole og hjem helt centralt. En vej er flere møder på skolen, hvor forældre og børn deltager sammen og i dialog med lærere etablerer det grundlag af fælles forhandlede normer, der styrker autoriteten hos lærere og forældre.