Blog

Fastelavnsfesten er forbi

Jeg føler, jeg har været til fastelavnsfest i tre og et halvt år. Jeg var klædt ud som optimistisk lærer med ja-hat og hele molevitten, og jeg spillede rollen så godt, at jeg næsten selv troede på mig ind imellem. Men nu er festen altså forbi. Det er på tide at se realiteterne i øjnene.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens engelskrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: flickr.com/thepeachpeddler

Danske skoleelever læser markant dårligere. Tre gange så mange børn og unge får diagnosen angst eller depression som for ti år siden. Lærerne flygter fra folkeskolen, og der er problemer med at rekruttere nye. Spørgsmålet til 1.000.000 kr. er nu, om folkeskolereformen indtil nu har vist sig at være en succes?

Jeg lægger iPad’en fra mig med en bitter smag i munden. Overskriften ”Vi har aftalt en tænkepause” stirrer stadig på mig fra skærmen. Vrede. Skuffelse. Afmagt. Følelserne vælter rundt i min krop, mens jeg forsøger at forstå det, jeg ikke vil forstå. Here we go again.

Tro, håb og optimisme

Jeg synes selv, at jeg har givet det her en chance. Nok startede jeg på arbejde i august 2014 med en bange anelse i maven, men dog med en fast beslutning om i det mindste at prøve – og ikke kun fordi jeg skulle, men fordi jeg skyldte mine elever og mig selv oprigtigt at tro og håbe på, at denne her reform faktisk kunne løfte folkeskolen. Jeg nægtede at spille offerkortet, og jeg kæmpede imod mine egne fornemmelser igen og igen og tvang mig til at være optimistisk. Jeg iførte mig kostumet og spillede spillet.  

Fastelavnsfesten er forbi

It’s all about attitude, sagde jeg til mig selv, når jeg tvivlede, og det virkede faktisk i en rum tid, men nu er fastelavnsfesten ved at være forbi, og jeg trænger til at smide kostumet og komme tilbage i mit eget tøj, til virkeligheden. For den er lige derude foran mig hver eneste dag, og jeg nægter at lukke øjnene for realiteterne mere. Det her er ikke en leg. Det her er ikke et spil, hvor man kan gamble og afprøve forskellige strategier uden andre end økonomiske konsekvenser. Det her er mennesker. Vores børn. Og de har brug for, at vi tager dem og deres skolegang og fremtid seriøst.