His book, her book, but never meebook

Erling var efterhånden svær at få op i det røde felt. Men som musik- og engelsklærer var han så forarget over læringsplatformen, at han var lige ved at få nok.

"De staver forkert med vilje. Her ser vi i andre sammenhænge vores opgave at lære børn at stave rigtigt, og så skal vi alle sammen tvinges til at bruge en platform, hvis navn er stavet forkert. Endda med vilje."

"Det er da lige meget, hvad den platform hedder", mente Karla. "Den er nem at skrive i, og man kan hurtigt bygge et undervisningsforløb op, så det ser godt ud. DET er noget forældrene kan lide."

"Er du sikker på det?" spurgte Erling. "Jeg har haft 3 børn igennem systemet, og jeg har sandt at sige sjældent haft lyst til at vide på skrift hvad de lavede. Det var ved at tale med ungerne at jeg kunne danne mig et indtryk af deres fremskridt."

"Nu er du jo så gammel at du ikke havde muligheden", smilede Karla.

"Jeg synes Meebook er fin", sagde Svend. "Jeg har bare ikke tid til at udfylde den. Når mine unger derhjemme er kommet i seng, så vil jeg hellere spille Counter Strike. Jeg mener, man skal jo slappe af, så man ikke brænder ud."

"Ærligt talt", brød Johannes ind, "jeg gør min pligt. Jeg laver mine forløb, men jeg får dem aldrig gennemført som jeg har skrevet. Og skal jeg så slette og skrive noget nyt? Og hvad så med de forældre, som måtte have været inde for at kikke, inden jeg lavede tingene om? Tro det eller ej, men jeg kan altså godt engang imellem få en god ide på vej til skole."

"Du bor ellers tæt på", sagde Diana tørt.

"Men tænk på hvad det koster at gøre hele lærerstanden til kontorister", sagde Svend. "Vi er lærere, undervisere af kød og blod. Vi bliver påvirket af børnene, føler stemninger, tilretter indsatsen. Vi er ikke læringsmålsstyrede læringsfacilitatorer. Sådan ser jeg i hvert fald ikke mig selv."

"Right on, commander Svend", sagde Karla. "Cool it. Det er jo bare nogle sider, vi udfylder. Vi skal trods alt planlægge undervisningen."

"Men man kan vel godt tænke sig dygtige, velforberedte lærere som ingen platform bruger", sagde TR-Mette. "Jeg kan da huske et par stykker som underviste helt uden nogen læringsplatform og som gjorde det sublimt."

"Tak", sagde Erling. "Jeg ved det er mig du hentydede til, Mette."

Mette smilede.