Ulven kommer! Er den fælles prøve alvor denne gang?

Hvad siger prøveinitiativet?

Vi kan selv læse det her: Ved en bunden praktisk-mundtlig prøve, som er fælles for biologi, fysik/kemi og geografi, udarbejder eleverne en selvvalgt problemstilling på baggrund af et tema, de har trukket. Eleverne har mulighed for at gå til prøve i grupper, og de forbereder sig i den sidste del af undervisningstiden i 9. klasse med vejledning fra deres naturfagslærere.

Hvor lang tid? Hvordan rent praktisk? Og med hvor mange eksaminatorer?

Masser af spørgsmål melder sig hos alle de naturfagslærere, der ser i øjnene, at det er dem, der skal føre den nye prøve ud i livet - måske allerede til næste sommer. Den fælles prøve bliver nemlig en frivillig mulighed i kommende skoleår (2015/16) og indføres derefter (2016/17) som gældende prøveform. Så er det slut med fysik/kemi-prøven, som vi kender den. Og dog…

Man må forvente, at den fælles prøve bliver gennemført som en 2-timers prøve med 6 elever oppe ad gangen byggende på de gode erfaringer fra fysik/kemis praktisk-mundtlige prøve. Men sammen med svar på de 1000 relevante spørgsmål om alt det praktiske må vi vente på, at prøvebekendtgørelse og prøvevejledning kommer. Forhåbentlig senest i maj-juni måned.

Mange ting trækker i samme retning

Spørgsmålet er, hvorfor en fælles prøve atter er aktuel? Naturfagslærere med hukommelsen i orden vil erindre prøven i biologi og fysik/kemi i 2005/06, forsøget med fællesfaglig naturfagsprøve i 2010-12 og forlydender om fælles prøve i de tidlige udspil til folkeskolereformen tilbage i 2012, som endte med ikke at blive en del af det endelige forlig.

Der er flere ting i naturfagsdiskursen, der trækker i samme retning: Dels er der alt det fælles i naturfagenes forenklede Fælles Mål (de 24 på tværs af biologi, fysik/kemi og geografi enslydende målpar). Og dels er der læseplanernes såkaldte fællesfaglige fokusområder, som er 6 fællesfaglige undervisningsforløb, som skal finde sted i 7.-9. klasse.

Den fælles prøve og det forsøg med en ekstra naturfaglig/matematisk projektopgave, som ser sit lys i samme åndedrag, ligger i naturlig forlængelse af denne udvikling. Som i øvrigt hviler på en lang tværfaglig tradition skolens naturfag imellem - det fællesfaglige islæt er ikke noget nyt påhit.

Mens vi venter på de spændende muligheder

Er den fælles prøve overhovedet en ulv, der kommer? Eller er den en fantastisk mulighed for at bringe naturfagene i meningsfuld sammenhæng for eleverne? Et spørgsmål om bl.a. fagsyn afgør vores indstilling til det fællesfaglige. Men mens vi afventer nærmere dessiner om den fælles prøve samt dens endelige ikrafttræden, kan vi bruge tiden konstruktivt. Vi kan sætte vores fagteamsamarbejde i gear til det øgede samarbejde, der nødvendigvis må være omkring undervisning i fag, der skal prøves fælles. Vi kan fange an med at gøre de 6 fællesfaglige fokusområder til spændende, virkelighedsnære forløb. Og vi kan springe på forsøget med en ekstra naturfaglig/matematisk projektopgave allerede fra næste år. Måske kan det være en “blid” opstart på det øgede samspil mellem fagene?

ER det så alvor denne gang?

Vi kan også sætte os og vente på, det går over. Det er jo sket før. Men jeg vil ikke anbefale denne tilgang. Meget skal stadig falde på plads, men da der er tale om en forligskredsbeslutning, tror jeg godt, jeg tør sige: Ja. Det er (heldigvis) alvor denne gang.

På NTSnet.dk kan du danne dig overblik over, hvad der sker hvornår i forbindelse med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi. 

Bonusinfo

Et blogindlæg må ikke være for omfangsrigt. Den almindeligt interesserede læser kan stå af her. Den særligt interesserede læser kan gå videre:

Hvorfor dog en fælles prøve? - en kort forklaring

Elevens læring er det væsentlige. Målet med naturfagene i grundskolen er, at eleverne udvikler deres naturfaglige kompetencer. Eleverne tilegner sig færdigheder og viden inden for alt det, der tilsammen er væsentligt i skolens naturfag. Når de sætter deres færdigheder og viden i spil, reflekterer over det de har lært, laver forbindelser til forhold uden for dem selv og skolens virkelighed og trækker på det lærte i andre sammenhænge end dem, de lærte det i - så er de naturfagligt kompetente. Det er målet. Ikke fagene i sig selv. Dét var den korte version. Den lange skrives der hele bøger om.

Og så alligevel en lille flig af den lange

Og så kan jeg alligevel ikke nære mig. For eleverne befinder sig i en virkelighed, der ikke er opdelt i fag. Mobiltelefoni, gentest, fødevaresikkerhed og energiteknologi for bare at nævne nogle omdrejningspunkter, som ikke følger skolefagenes opbygning. Gør den videre uddannelse det?

Der findes tværfaglige studieretninger på STX og HTX, nemlig bioteknologi, geovidenskab og marinbiologi. På EUD gribes naturfagligheden ofte an den anvendelsesorienterede vej, hvor discipliner fra de enkelte naturfag er med til at belyse den problemstilling, der arbejdes med: Spændingsrækken i forhold til en VVS’ers arbejde med at lægge rør i en hensigtsmæssig rækkefølge - og en slagters behov for viden om hygiejne osv. Interdisciplinære videnskabsretninger som nanoteknologi, geofysik og teknisk biomedicin viser, at verden bestemt kan puttes i andre kasser end dem, vi kender fra grundskolen: Natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi.

Vil du et spadestik dybere, kan du læse videre i MONA.