Pædagoger i daginstitutioner er også matematiklærere

Både på det politiske og det didaktiske plan er der meget fokus på at indse en progression i børns tilegnelse af matematiske kompetencer, som allerede tager sin begyndelse i daginstitutioner.

Det er ikke kun i Danmark denne debat foregår men det er udtalt anderledes her i landet, idet vi er ubehjælpelig bagefter - ikke mindst vores nordiske lande.

En af problemerne er en manglende matematisk dannelse i pædagoguddannelsen og dermed en manglende forståelse og erfaring i praksis for hvordan små børn tilegner sig matematiske begreber i aldersgruppen 0 - 6 år. I min omgang med pædagoger i daginstitutioner oplever jeg en stor interesse omkring det her emne, men også en skepsis, en vægring ved at skulle ”være forøvelse til skolen” og synspunkter i retning af ”skal børnene ikke have lov til at være børn og lege” eller noget i den stil. Jeg er enig i begge synspunkter og alligevel hævde  at det kan forenes med at indtænke matematik i dagligdagen i daginstitutioner.

En svensk undersøgelse (Doverborg, 2006) viste, at førskolelærere som skulle deltage i et kompetenceudviklings­projekt om matematik i børnehaven, havde begrænset viden om, hvad matematik er. Mange satte lighedstegn mellem matematik og regning og manglede således vigtig viden om matematikkens mangfoldighed. Det er grund til at antage, at danske pædagoger ikke er så forskellige fra de svenske - og ikke mindst grundet udeblivende  uddannelse.

Det er i min optik IKKE meningen, at børn skal opøves til institutionen skole, men hjælpes videre i den matematiske erfaringsdannelse der allerede foregår i førskolealderen. De tæller jo, de oplever figurer, de beskriver ting, sammenligner størrelser osv. Det centrale er, at man som pædagog kan se de såkaldte gyldne øjeblikke hvor det giver naturlig mening som voksen at involvere sig og måske udfordre børns tanker. At medtænke matematisk samtale og eksperimenter i de daglige gøremål som fx borddækning og i de aktiviteter man er i eller igangsætter. Vi omtaler det nogle gange som matematisk opmærksomhed.

Vi ved fra forskningen, at det giver mening at medtænke det tidligt, idet børn fødes med matematiske evner. Undersøgelser viser fx, at børn har en medfødt evne til at foretage numeriske skøn. Feigenson, Dehaene og Spelke (2004) beskri­ver to forskellige systemer i hjernen, der er aktive ved talmæssig (numerisk) repræsentation.

• Det ene vedrører således det at kunne opfatte et bestemt antal - en medfødt evne hvor vi allerede som nyfødte med 80-90% sikkerhed kan se antal op til 3 -4 elementer uden at tælle dem. Et fænomen som omtales som subitizing.
• Den anden vedrører evnen til at skønne mængder, at se er der mere i en mængde end i en anden uden at tælle dem.

Hannula (2005) beskriver at regnefærdigheder senere hen, hænger sammen med, i hvor høj grad barnet i førskolealderen er optaget af og fokuserer på tal og tæller. Specielt har det givet gode resultater for børn, som har et svagt udgangspunkt. (Kreisman, 2003).

For at kunne se og indse de gyldne øjeblikke hvor der er særlig tilgange til barnets læring, skal man vide noget om det. Sammenligner man Norge og Danmark fremgår det tydeligt, at læringsaspektet og matematik er langt mere fremtrædende i de norske læseplaner. I den norske såkaldte børnehavelærer-uddannelsen (2012) indgår der et kundskabsområde som omtales ”Sprog, tekst og matematikk” og i målene beskrives det at den studerende skal have ”bred kunnskap om barns språkutvikling, flerspråklighet, sosiale, fysiske og skapende utvikling og gryende digitale-, lese-, skrive- og matematikkferdigheter.”

Det skal bemærkes, at matematik er parkeret i et kundskabsområde, som omhandler humanistiske færdigheder, hvilket jeg hilser velkommen. Den sproglige dimension er central i erfaringsdannelse og indsigt og passer godt sammen med ovenstående beskrivelse af matematisk opmærksomhed.

Der er en ny pædagoguddannelse på vej og man kunne håbe at nogen så mulighederne nu for at lade matematisk opmærksomhed indgå som kompetenceområde. I UCSJ har vi gennem Kompetencecenteret for matematikdidaktik det sidste år arbejdet med MOD projektet, hvor vi har forsøgt at intervenere pædagoguddannelsen ved at tilbyde et projektforløb. Det bestod af et mindre kursusforløb og en projektuge, hvor man sammen med lærerstuderende i matematik arbejdede med matematisk opmærksomhed og matematisk aktivitet i børnehaver og vuggestuer. Rapporten er ved at være færdigskrevet og kan rekvireres eller snart ses i pdf format på www.kommat.dk.