Bent Lindhardt
Blog
Singapore math
Singapore math er en betegnelse for den matematikundervisning man typisk udfører i Singapore. En metode og et fagsyn som har bragt landet frem til et af højest scorende i internationale test. En af de ting de lægger meget vægt på, er elevernes evne til at problemløse.
På DanSMas årsseminar tilbage i september havde vi inviteret Judy Hornigold fra England til at fortælle om den singaporske metode - hvilket fangede min interesse og fik mig til at undersøge det nærmere.
Singapore ligger klemt inde mellem Malaysia og Indonesien. Det har kun 50 års historie som selvstændig nation, og da det løsrev sig, var det et tredjeverdensland med kolossale økonomiske, sociale og politiske problemer. I starten af 1980erne valgte man som en løsning at sætte meget fokus på uddannelse og i særdeleshed på at udvikle numeracy frem for litteracy. I dag er det en af verdens førende vidensøkonomier, hvilket man selv tilskriver dette fokus.
Matematik blev udpeget til at være et nøglefag, og man udviklede en model, som i dag omtales som Singapore Math. Omdrejningspunktet var og er stadig ”problem solving” og metoden man anvender omtaler man som CPA - concrete - pictoric - abstract. Metoden er hentet fra Jerome Bruners tænkning om repræsentationer i børns tilegnelse af begreber. Herhjemme ser vi det oftest oversat til den konkrete(enaktiv), ikoniske og abstrakte repræsentationer. Rækkefølgen er ikke tilfældig. Bruner opfattede de tre repræsentationer som naturlige faser i forståelsen af et begreb. Den konkrete fase og den abstrakte fase kender vi godt, men det er min oplevelse, at vi alt for ofte overser den ikoniske fase. Det er i den ikoniske fase, at vi omsætter den fysiske repræsentation til en tegning som en forløber for den symbolske repræsentation. Det er i den ikoniske fase vi anvender forskellige forenklede visuelle udtryk for en matematisk sammenhæng for at få et overblik.
Oven for er nogle elever i gang med at vise konkret , hvor man kan illustrere en multiplikation af to-mængder - og eleverne skal forsøge at skitsere, det de ser, ved brug af tegning.
Når en undervisningslektion indledes
En lektion begynder altid - siges der - med ”a anchor task” - som jeg oversætter til et ”nøglespørgsmål”. Det er ofte med udgangspunkt i et ”word problem”, som vi nok vil kalde en tekstopgave. En situation eller sammenhæng som har rødder i den faglighed (faglige pointe?) som er sat i fokus.
Sådanne nøglespørgsmål skal opfylde nogle krav.
- Det skal være udfordrende for eleverne, så de har brug for at tænke matematik.
- Det skal foregå i proces med andre i makkepar eller grupper, hvor man diskuterer en løsningstrategi.
- Læreren skal i højere grad understøtte en dialog med eleverne frem for at forklare facts. De bruger udtrykket ”teach less learn more”. Det betyder, at det guidede spørgsmålet er det helt centrale omdrejningspunkt.
Her er et eksempel fra deres femte klasse som aldersmæsssigt svarer til vores fjerde klasser.
”En maler skal male en væg, som er 35 m lang. Han malede 8,4 m den første time og dobbelt så langt i den anden time. Hvor mange meter er der tilbage af væggen?”
Fra forståelse af den konkrete situationen føres eleverne over i en forventning om at ”ikonsætte” - tegne/ skitsere og bruge modeller til at beskrive situationen. De anvender ofte det de kalder ”bar models” - som kunne omskrives til en ”blokmodel”. Ældre lærere vil nok kunne se de gamle cuisenaire klodser for sig.
Det fremhæves af flere beskrivelser, at det vigtige er processen i den matematiske virksomhed og at man giver eleverne tid til denne ene problemstilling. Her handler det om fordybelse ikke om at løse så mange opgaver som muligt.
Efter arbejdet med nøglespørgsmålet føres eleverne over i ”guided practice”, som ofte har karakter af samtale med klassen. Der afsluttes med elevarbejde af mere individuel karakter som vi vist nok kender det.
Hvis man vil undersøge fænomenet nærmere kan jeg anbefale at søge på en af deres dygtige fagdidaktikere Dr. Yeap Ban Har fx på you tube. Der er også gode eksempler rundt omkring på de såkaldte ”anchor task”.
Flere lande har vist stor interesse for Singapore math. Det er dog mere kompliceret end som så bare at kopiere noget fra en kultur til en anden. Rammerne, lærerne og elevernes tilgang til undervisning er forskelligt i Singapore og Danmark. Som kuriosum skal nævnes, at alle lærere har ret til 100 arbejdstimer hvert år til at holde sig fagligt ajour fx gennem efteruddannelse, kurser osv. Til trods for sådanne forskelle skal vi turde søge nye udfordringer for om muligt at gøre matematikundervisningen bedre.