Folkeskolens naturfagsrådgiver
Blog
Forført af lærergerningen
Sommerferien står for døren. Det er tid til at reflektere over det forgangne skoleår. Hvad skete der for folkeskolen – og hvad skete der for naturfagene? Er vi lykkedes? Er jeg lykkedes?
Flickr/Solveig Schrøder
Den nationale scene
Når jeg tænker tilbage på skoleåret 17/18 er det OK18, opblødning af den målstyret undervisning og den ny naturfagsstrategi, der fylder på den nationale scene.
Ok18 var endnu engang ved at rive tæppet væk under følsomme gemytter – som mig. Nu er jeg videre, men taknemmelig for de mennesker, som dagligt kæmper for vores arbejdsvilkår. TAK.
Alle de mål, som kom med de ny fælles forenklet mål – var en kæmpe mundfuld, for enhver lærer. Vi gjorde alle vores bedste for at opfylde dem. I dette skoleår skete der en opblødning fra politisk side, og vi har fået lidt undervisningsfrihed tilbage. TAK.
Ny naturfagsstrategi fra 2018 -2024 – lige tilsat 180 millioner kr. Alle naturfagslærer jubler. Det er vores æra i disse år. Hvorfor? Fordi Danmark har brug for unge mennesker, som vælger en uddannelse, der har rod i naturfag. Det er for mig en daglig glæde at være en del af denne æra. TAK.
Den lokale andegård
Er vi lykkedes? Ja – hvorfor? Fordi vi har et stærkt fagteam, som er fuld af arrangement. Hvordan får man det? Man får sin ledelse til at indse, at den letteste og billigste vej til succes går gennem tid til fagteamsamarbejde. Mit ønske for alle naturfagslærer i det kommende skoleår er, at opleve kvaliteten, glæden og synergieffekt af samarbejdet i fagteamet.
Min personlige arena
Sammen med min makker har vi sendt næste 100 9.klasses elever ud på livets rejse. Deres rygsæk er fyldt med dannelse og uddannelse indenfor naturfag. Når mine elever spørg mig, hvornår jeg er lykkedes som lærer, så er svaret:
Når vores elever har (naturfaglig)viden til at træffe valg i deres liv på et oplyst grundlag. Og når en stor del af en afgangsklasse vælger naturvidenskab videre i uddannelsessystemet – så er jeg i min optik lykkedes som lærer.
Hvornår lykkedes vi som lærere? Det må man stoppe op og reflektere over – også selvom at hverdagen går hurtigt.
En uendelig flirt
Jeg elsker at være naturfagslærer. Kan jobbet slå mig helt ud? Ja i den grad. Nok til at få mig til at stoppe – nej.
Vi har et af de mest betydningsbærende job i dette land. I min dagligdag er det som en uendelig flirt, på godt og ondt. Men en hverdag uden min højt elsket FOLKEskole, det er ikke en mulighed.
Nu står sommerferien for døren – nyd den og bliv forført af livet.