Når jeg har fødselsdag, deler jeg kage ud

Det her indlæg kommer ikke til at handle om engelskfaget. Håber I vil bære over med mig. Selvom jeg er engelskfaglig rådgiver og blogger her på folkeskolen.dk, er jeg nemlig også lærer i udskolingen og derfor på daglig basis vidne til, hvad eleverne indtager til frokost – og det er ikke mad fra vores ganske glimrende og billige kantine. Og dét kan jeg mærke, at jeg er nødt til at skrive et indlæg om. For der er noget, jeg slet ikke forstår.

Mad- og måltidspolitik

Som på så mange andre skoler har vi på min skole en mad- og måltidspolitik, som gælder for både elever og personale. I praksis betyder det, at vi som lærere – i samarbejde med forældrene – skal være med til at skabe rammerne for en sund og næringsrig kost, der følger de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, nemlig De 8 kostråd. Ingen elever må derfor dele kage eller slik ud til fødselsdage. Fint nok.

100 meter fra min skole ligger Rema 1000. Eleverne i udskolingen har lov til at gå hjem i det store frikvarter og spise frokost. I praksis betyder det, at de går i Rema 1000 og køber en frokost bestående af chips, kager og litervis af sodavand. Da den slags mad ikke må indtages på skolen, spiser de det i stedet på vejen. Selvfølgelig er der også masser af usund mad, der slipper med ind på skolen. Det vidner indholdet af deres skraldespande i klasserne og de hundredvis af pantflasker, vi har samlet ind i løbet af skoleåret, om. Vi kan ikke opdage alt. Vi kan ikke kropsvisitere dem. Og vi kan slet ikke gøre noget ved det, de allerede har spist.

Fokus og oplysning er ikke nok

Det, vi kan gøre, har vi gjort mange gange. Der er skrevet mails til forældrene med oplysninger om deres børns madvaner og en opfordring om at tage en snak hjemme om, hvad en sund frokost består af. Som skole tror vi på, at vi ved at samarbejde med forældrene opnår den største effekt, og vi vil gøre vores for at hjælpe. Af samme grund oprettede vi sidste år valgfaget Sundhed og sociale forhold, som i løbet af skoleåret har sat fokus på sundhed, både fysisk og psykisk. Og i madkundskab ved jeg, at der arbejdes målrettet med kostrådene og med fokus på, at sund mad hverken behøver at være dyrt, kedeligt eller besværligt. Men det har ikke haft nævneværdig effekt. I hvert fald ikke at dømme ud fra indholdet i skraldespandene.

Så mit spørgsmål er nu, om vi som skole ærligt kan sige, at vi er med til at skabe rammerne for en sund og næringsrig kost, når vi samtidig – godt nok uofficielt – tillader, at de køber deres frokost i supermarkedet? Hvor meget (mere) skal der til, før man forstår, at det ikke er de få stykker kage eller de flødeboller, der deles ud i en klasse i forbindelse med fødselsdage, som gør eleverne usunde?

Ingen forlader skolen i skoletiden

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at jeg synes, den er lige til højrebenet: Ingen elever forlader skolen før efter endt skoledag. På min skole er vi endda så heldige, at ingen elever behøver sulte, for hvis man af forskellige årsager ikke har madpakke mad, kan dagens ret købes i kantinen. Her får man et varmt, nærende måltid, tilberedt efter kostrådene samt af overvejende økologiske råvarer for kun 20 kr. for en stor portion. Det tror jeg faktisk ikke engang, man kan få en pose chips og en Booster i Rema for.