Blog

Sultne elever

To ud af tre elever er sultne en eller flere gange om ugen, mens de er i skole. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet. Ifølge undersøgelsen får mange elever ikke nok at spise i løbet af skoledagen, hvilket i høj grad skyldes, at de ikke har nok mad med.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sultne børn lærer mindre

Det halter altså med den mad, som elever får i skoletiden, og flere undersøgelser peger på, at det påvirker elevernes opmærksomhed og dermed deres læringsudbytte.

Og det er da ærgerligt….

En madpakkekultur

Jeg har i mange år forsket i, hvordan vi fremmer sunde mad- og måltidsvaner hos børn. I min PhD har jeg undersøgt, hvordan danske skolebørn spiser, mens de er i skole, og om elever spiser sundere, når de får skolemad fremfor madpakker. Og det korte svar er, at eleverne spiser sundere, når de får skolemad. Men da madordninger ikke sådan lige er til at få på den politiske dagsorden, synes jeg, det er relevant at stille skarpt på, hvordan vi forbedrer kvaliteten af madpakkerne.

For det må siges, at vi har en madpakkekultur.

Ifølge Danskernes kostvaner og fysisk aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet spiser 85% af børn i alderen 7-14 år en frokost, der er tilberedt i hjemmet.

Og der er plads til forbedringer, hvad angår den ernæringsmæssige kvalitet af madpakkerne. De undersøgelser, jeg har gennemført, støtter op om, at eleverne ikke får nok at spise, mens de er i skole. Og desværre, men ikke overraskende, er det jo også sådan, at jo ældre eleverne bliver, des flere har ikke madpakke med.

Skal madpakken på skoleskemaet?

Der er selvfølgelig rigtig mange ting, der spiller ind på det med madpakker. Det handler om vaner, en travl hverdag, måske kræsenhed, ikke nok tid til at spise madpakken osv….

Jeg arbejder ikke længere som forsker, men i stedet med at få gjort viden tilgængelig for forældre, så de bliver støttet i at skabe gode mad- og måltidsvaner hos deres børn. Jeg formidler blandt anden viden om madpakker. Og det kan måske hjælpe nogle noget af vejen.

Jeg er på ingen måde til løftede pegefingre, og jeg håber på en konstruktiv dialog, når jeg stiller spørgsmålet:

Hvad er jeres bud på, hvordan vi får løftet madpakkerne?

Er det udelukkende et forældreansvar og i så fald, hvad er udfordringen her?

Eller kunne man forestille sig, at madpakken/maden på en eller anden måde kom på skoleskemaet, som tilfældet er for bevægelse?

De bedste hilsner

Marianne Sabinsky