Charlotte Birk Bruun

Blog

Hvad kan friheden bruges til? - Min drømmeskole

Umiddelbart håber jeg, at muligheden for at frigøre skolerne fra nogle af de mange snerrende bånd, vil betyde en øget mangfoldighed. Landsbyskoler og byskoler kan noget forskelligt. Det samme gælder for skoler i Hørsholm, Nakskov og Holstebro. Men jeg vil da gerne lige dele mit bud med jer. Og så håber jeg at høre jer andres også.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mit mål med min drømmeskole er at skabe en velfungerende skolegang, hvor eleverne får mulighed for at møde al verdens ting. Hvor de kan fordybe sig og nørde. Hvor de kan forglemme sig og drømme. Hvor de kan bevæge sig og skabe.

At skabe en skole, som på en gang favner fortid, nutid og fremtid, det lokale, det nationale og det globale, og hånd, ånd og hjerte.

Mine foretrukne rammer er en skole med 1-3 spor, max 24 elever i klasserne og forholdsvis korte skoledage. Især i indskolingen. Jeg foretrækker også en markant adskilles mellem skole og fritidshjem. (Og ja fritidshjem frem for SFO. Gerne nogle der er gratis. Og som minder om fritidshjemmene i 80’erne.)

I indskolingen bør der være mulighed for to voksne i de fleste af timerne, gerne dem alle. Men minimum en hel dag hver uge, så der er en fast turdag.

På mellemtrin og udskoling ville jeg ligeledes fortrække en fast mænge tolærertimer, så der er mulighed for ekskursioner, specialundervisning, holddeling og værkstedsundervisning.

Jeg kunne godt tænke mig, at man legede lidt med undervisningslokalerne, og gjorde dem til veludstyrede faglokaler og værksteder i stedet for klasselokaler. Det vil afgjort udfordre ‘vi plejer’. Og måske skal det ikke gælde for de mindste. Men hvor ville det være fantastisk, hvis lokalet emmede af historie, fremmedsprog eller matematik fremfor sved, kakao og madpakker.

Og så kunne jeg godt tænke mig, at lege lidt med fagene og skemaerne.

I indskolingen kunne jeg godt tænke mig fokus på det nære. En fordybelse i det helt tætte, i hverdagen, i vandpytter, årstider, familie, kroppen og hinanden.

Charlotte Birk Bruun

Jeg skriver ofte om folkeskolereformen, nationale test, det at være skoleforælder og specialområdet, men kan også finde på at skrive om alt muligt andet, der på en eller anden måde handler om skole. Oprindeligt er jeg uddannet lærer (2003), og har arbejdet i folkeskolen i en årrække. Siden 2009 har jeg varetaget specialundervisning for voksne på ViSP i Næstved. Mit primære arbejdsområde er unge og voksne med sammensatte skriftsproglige og matematiske vanskeligheder. Ofte vanskeligheder i kombination med ADHD og autisme, men det kan også være omsorgssvigt, skolevægring, svær mobning eller psykisk sygdom. Jeg har en kandidat i pædagogisk filosofi fra DPU 2013 og er derudover uddannet ordblindelærer (diplom-moduler). Hertil har jeg været på utallige kurser. Fx kognitiv coaching, neuropædagogik, søvncoach, Adlers matematikscreening og PAS. Det er lidt blandet landhandel. Og sådan er det at arbejde inden for mit felt.

Og skabe en genkendeligt skoledag med et fast dagligt læsespor, regnespor, engelsk spor og naturspor (årets gang) adskilt af et kundskabsspor med skiftende temaer fra det nære, der inddrager elementer fra fagene dansk, matematik, historie, kristendom, billedkunst, musik. Lidt ligesom Bifrostskolen i Herning

På mellemtrinnet forestiller jeg mig fokus på omverden, gennem fire ‘fag’: kommunikation, videnskab, kundskaber og kultur. Hvor kommunikation dækker områder som skriftsprog, medier og fremmedsprog. Videnskab dækket det naturvidenskabelige. Kundskaber dækker områder som religion, historie, filosofi, samfund, omverden. Og kultur dækker områder som litteratur, billedkunst, håndværk, musik, madkundskab og idræt. Jeg forestiller mig hele dage med et emne og fagområde, og samme underviser. Dage hvor man er i samme faglokale, og kan nå at fordybe sig, pjatte lidt og gøre opgaven færdig.

I udskolingen drømmer jeg om et fokus på det hele. Det hele menneske, den hele verden, den hele sammenhæng. Her kunne fagrækkerne titte tydeligere frem. Måske i en tværfaglig kontekst, eller en projektorienteret, eller med linjer og kurser. Måske lidt af det hele på skift. Måske endda med elever, der kan få lov til at byde ind med, hvad de kunne forestille sig, og hvad de kunne tænke sig at fordybe sig i.

Med lidt ført hånd naturligvis. Teenagere holder også af faste og tydelige strukturer.

Jeg forestiller mig selvstyrende lærerteams, der sammen finder på emner, og som selv fordeler opgaverne mellem sig, og dækker et forud aftalt antal timer hver uge. Det kunne lade sig gøre for tyve år siden rundt omkring. Mon ikke det kan det igen.

Se det var mit bud. Det er både halv- og helgennemtænkt. Hvad med dit? Hvilken skole kunne du tænke dig til?