Løft pickuppen

Det anbefales fx, at man styrker de positive fællesskaber i grundskolen, hvilket ingen kan være uenig i. Men forslagene til hvordan det gøres, er noget pudsige.

I følge det første forslag, så kan et øget ‘samarbejde i vurderingen af behov for senere skolestart’ åbenbart gøre en forskel. Jeg forstiller mig, at man har vurderet, at nogle børn ikke ordentlig skoleparat, og derfor har behov for et år mere i børnehave. Og det kan der sagtens være noget om, ikke at jeg synes børn skal være skoleparate, men der er afgjort nogle børn der kan have gavn af at udskyde skolestarten ind i skole, der ikke er særlig børneparat.

Det andet forslag er dobbelt. Der står: “Styrk klassefællesskaberne, og prioriter feedback i forbindelse med test og karakterer”. De to ting har intet med hinanden at gøre, og jeg forstår ikke, hvorfor de ikke har fået hver deres punkt. Thumbs up til ‘styrk klassefællesskaberne’, men jeg tænker skoler og lærere, nok vil synes det er en lidt letkøbt anbefaling. Hvordan øget feedback i forbindelse med test og karakterer skulle styrke de positive fællesskaber står hen i det uvisse. Fokus på feedback af test og karakterer er vel nærmest anti-positivt fællesskab. Og hvis vi tænker på de børn vi så i ‘Smertensbørn’, så vil det fokus helt sikkert ikke gavne deres trivsel. Så hvordan er man kommet på den anbefaling?

Tredje forslag går ud på, at man skal ‘udbygge samarbejdet med aktører omkring grundskolen om varierede og motiverende skoledage’. Det lugter lidt af noget vi har hørt før. Nemlig i forbindelse med folkeskolereformen. Det er blevet lidt af et mantra, at varierede og motiverende skoledage er svaret på alskens problemer. Og her må der altså lige trækkes lidt i nødbremsen, for mange af vores børn har slet ikke gavn af alt den omskiftelighed og variation, der er i deres omgivelser. Det er de færreste mennesker der i virkeligheden trives med det. Ro, genkendelighed, overskuelighed og tydelighed gør det lettere at lære. Selvfølgelig må de gerne opleve motivation, men variation skal altså gives i små doser.

Jeg kan godt undre mig over, at når vi nu kan se, at vores børn ikke trives med en meget læringsfokuseret skolestart, hvor tal og bogstaver prioriteres før klassens sociale liv, at løsningen er skoleudsættelse. Hvorfor ikke kigge på børnehaveklassen og hvordan den er indrettet. Måske kunne man skrue lidt ned for skolelærdom og lidt op for leg og socialisering. Bare et forslag.

Utallige forsøg og afprøvninger har vist, at den karakterløse skole er bedre for børns trivsel. Hvorfor så styrke fokus på feedback på test og karakterer? Hvorfor ikke anbefale, at de så vidt muligt fjernes fra børn og voksnes bevidsthed, og at test blev til noget rent pædagogisk igen? Selvværdet løftes ikke af, at opdage at man har fået 53 procent rigtige i en test, og at man er i stabiliseringsfasen.

Når vi nu har oplevet stadig stigende uro i klasserne, så kan det altså også undre, at man foreslår øget variation og samarbejde med organisationer uden for skolen, når man vil øge det positive fællesskab. Bevares, det er dejligt at være på tur, og kan afgjort styrke klassefællesskabet, men i en skole, hvor lærere og klassekammerater skiftes ud jævnligt, hvor vikarer er noget man har ugentligt, hvor dagene konstant forstyrres af tiltag udefra, og hvor ens skema rykkes rundt, og ens faglokale bruges til noget andet, så er variation ikke en mangelvare, og man møder allerede mange nye voksne.

Hvorfor ikke anbefale stabile skemaer, få lærere og en tilgang og økonomi, som sikrer at lærerne har tid til at forberede den gode undervisning, der styrker klassefællesskabet og giver vores børn ro i hovedet?

Det er som om, at folk omkring skolen sidder fast i en rille, og afspiller den samme lille mislyd igen og igen. Lad os nu prøve at løfte pickuppen og starte et andet sted.

Læs anbefalingerne her:

https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2021/11/Kort-version-Anbefalinger-fra-Forum-mod-Psykisk-Mistrivsel.pdf